Bedste teateroplevelser i 2017

Jeg lovede jo, at jeg ville gøre lidt mere status over det dér år, der er gået. Og så havde jeg tænkt mig at lave en liste over alle de teaterforestillinger, jeg så i 2017 med en kommentar eller to tilknyttet. Men det viste sig, at være et større projekt end først tænkt – især fordi jeg blev nødt til at finde min kalender frem og kigge uge efter uge igennem for at se, hvad jeg egentlig havde oplevet i det dér teatermørke…

I 2017 har jeg været i teatret 30 gange – 2,5 gang om måneden! Det er lidt vildt! Og så alligevel ikke, for i princippet er det jo en del af mit studie, når jeg nu studerer det dér teater (som i øvrigt ikke er særlig dyrt på pensum-fronten) – jeg bliver nødt til at holde mig opdateret! Og så kan jeg jo også bare godt lide det. Nogle bruger penge på tøj og kaffe, jeg bruger penge på teater (og kaffe, haha!).

Året 2017 har både budt på klassiske dramaer, musicals en masse, improteater, amatørteater, lidt Shakespeare og faktisk også eksperimenterende dans og ballet. Noget har været bedre end andet, sådan er det altid – men overordnet har det hele været godt. Til gengæld synes jeg, at dét at liste 30 forestillinger op virker lidt langt og uoverskueligt, så derfor får I min top 5 over mine bedste teateroplevelser i 2017 istedet. Here goes:


5.) LIZZIE – Fredericia Teater

Én af årets første teateroplevelser var den lille rockmusical Lizzie med kæmpe lyd, der blev spillet på Fredericia Teater; en musical med fuld fart fremad og et killer cast, som endte med at blæse mig ret meget bagover. Der var fuld power på ALT – historie, musik, fremføring. Og det hele i voldsomt høj kvalitet! Jeg var ret så vild med det! Og så kan jeg stadig ikke helt forstå, at jeg har oplevet Eden Espinosa i virkeligheden…


4.) SKAM 1: EVA+JONAS – Aveny-T

Årh, hvor var jeg dog skeptisk da jeg trådte ind ad dørene til Aveny-T, satte mig i sædet og ventede på, at forestillingen skulle gå igang. SKAM er en TV-serie, der er så fin, særlig og original – hvordan skulle man overhovedet kunne sætte den op på scenen? Jeg endte med at blive virkelig positiv overrasket og gik derfra i højt humør og med et smil på læben. Det var ikke en 1:1 version af SKAM, men stykket fangede essensen af serien – og jeg glæder mig til at opleve Nooras historie i næste SKAM-opsætning!


3.) JESUS CHRIST SUPERSTAR – Aarhus Teater

Jeg aner ikke, hvor ideen kom fra, men pludselig sad min veninde og jeg på vej til Aarhus Teater for at se deres opsætning af Jesus Christ Superstar – en musical der indtil dén dag, havde været relativ ukendt for mig. Jo, jeg kendte historien (som alle gør…) og havde måske hørt en sang eller to. Men ikke mere end det. Og endnu engang var det en forestilling, der blæste mig voldsomt meget bagover i sin intensitet og sin seriøsitet. Jeg er så kæmpe fan af, når musicals tager sig selv seriøst – når jeg kan mærke, at der er tiltro til genren og dens kunnen. Og det følte jeg virkelig, at Jesus Christ Superstar havde!


2.) JEG LØBER – Det Kgl. Teater

Nummer to på min liste er faktisk (og overraskende nok) ikke en musical – men forestilingen Jeg løber, som jeg så i efteråret har altså sneget sig op på en anden plads. Forestillingen er baseret på journalist og løber Anders Legarth Schmidts blog, Jeg løber, der omhandler tiden før og efter hans 6årige datters død. For at bearbejde sorgen, tabet og smerten begynder han at løbe. I forestillingen er en skuespiller placeret på et løbebånd midt i rummet, og mens han er i konstant løb fortæller han historien om datteren Ellen; om livet efter, før og under hendes sygdom. Kombinationen af det fysiske, det inderlige, det triste og det håbefulde ramte bare lige, hvor det skulle hos mig. Lige i hjertet, og derfor er Jeg løber én af mine mest mindeværdige forestillinger i 2017.


1.) KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – Fredericia Teater 

Min ultimative alleryndlings og bedste oplevelse i 2017 i en teatersal har uden tvivl været Fredericia Teaters produktion af musicalen Klokkeren fra Notre Dame. Jeg var så heldig at opleve den i efteråret i 2016 i Fredericia, og allerede dér besluttede jeg mig for, at jeg skulle se den igen. Og helst mere end én gang mere. Så i 2017 oplevede jeg musicalenmagien hele to gange, og hvor var det fantastisk! Én ting er kombinationen af det følelsesladede og storslåede musik med den geniale scenografi, men en anden ting er selve historien – jeg har altid været lidt skeptisk overfor Disney-musicals. Jo, jeg kan godt lide dem – men jeg kan ikke lide, når det bliver for Disney. Som jeg skrev i min anmeldelse: “Det er en musical, der beder om at blive taget seriøst – trods sin Disney-indpakning. Og det bliver den. På smukkeste, mest triste og bedste vis og jeg kan ikke anbefale den nok.” Gid den kunne opleves igen.


WILDCARDS! (ingen top 5 uden!)

Af andre gode forestillinger, som jeg har set i år, bliver jeg desuden nødt til at nævne Wicked, som jeg oplevede (igen-igen-igen-igen) sidste januar. Uanset hvor mange gange, jeg har set den, så er det bare den allerbedste musicalsoplevelse, men at sætte den på denne liste ville ikke være fair; forestillingen om den grønne heks ville trumfe ALT.

Og så var jeg desuden også så heldig at opleve Harry Potter and The Cursed Child (!) for en uge siden i London. Jeg tænker, at når tiden er inde, så skriver jeg om den. Men indtil videre figurerer den som wildcard på denne liste, for det var virkelig en (magisk) oplevelse!

Og det var mit teaterår 2017 i ord og billeder – sådan nogenlunde. Mit hjerte banker nok (stadig) allermest for musicals, hvilket min liste ret kraftigt afspejler – men hey, er det godt, så er det godt! Og så glæder jeg mig bare til at se, hvad 2018 byder på; jeg vil gerne udfordre mig selv lidt, have flere spontane teaterture og se mere ballet – og forhåbentlig få endnu flere gode oplevelser!

Her er verdens 5 bedste musicalsange!

… sådan lyder overskriften på en artikel fra DR.dk, jeg faldt over forleden, hvor Silas Holst præsenterer hans top 5 over verdens bedste musicalsange.

Silas bud spænder sig over alt fra den klassiske, knipsende (og ikoniske) prolog til West Side Story til det nyere musicalmusik i form af sangen “Man Up” fra musicalsucceen The Book of Mormon. Men sådan noget er jo subjektivt, og hvis I spørger mig, så synes jeg altså ikke helt, han rammer plet. Jo, de er gode – men verdens bedste musicalsange? Nej.

Så inspireret af Silas, og fordi jeg er uenig i hans valg af sange, kommer her min liste over de 5 musicalsange, som JEG synes er verdens bedste!

If I loved you

5. If I Loved You – komponeret af Rodgers & Hammerstein. Lyt til den HER.

Indrømmet: Jeg var lidt i tvivl omkring, hvilken sang af komponistparret Rodgers & Hammerstein, jeg egentlig ville have med på min liste. De ‘klassiske’ musicalkomponister, hvis musical jeg allerbedst kan lide; de formår at kombinere den gode historie, med smukt og storslået musik – lige som jeg allerbedst kan lide det. De er allermest kendte for The Sound of Music, men valget er dog faldet på “If I Loved You” fra deres musical Carousel, som nok egentlig er min favorit Rodgers & Hammerstein-musical og dette er min yndlingssang fra den.

Carousel omhandler Julie Jordan, der møder karussel-passeren Billy Bigalow. Hurtigt får de et godt øje til hinanden – og hele “If I Loved You” handler (som titlen også indikerer) om, hvad de ville sige til hinanden, hvis de nu elskede hinanden. Der er et eller andet over kombinationen af, hvordan sangen langsomt går fra et spinkelt håb til en kærlighedserklæring og hvordan musikkens progression virkelig understreger det. Årh, det er så fint – og jeg bliver så glad og helt følelsesladet af den!

one second

4. One Second and a Million Miles – komponeret af Jason Robert Brown. Lyt til den HER.

Da jeg skulle lave denne liste herskede der ingen tvivl om, at denne sang fra The Bridges of Madison County skulle med! Musicalen er, hvis I spørger mig, ret undervurderet og overset, men indeholder ikke desto mindre det smukkeste musik komponeret af Jason Robert Brown.

Musicalen er baseret på bogen af samme navn af Robert James Wallance og handler om Francesca fra Madison County, Iowa, der er træt af familielivet og tilværelsens trivialitet. Bedst som hun er allermest træt (og hendes mand og børn er væk i en uge!), møder hun fotografen Robert…. I “One Second and a Million Miles” må Francesca vælge mellem at blive hos sin familie eller at stikke af med Robert – og få mulighed for at leve det liv, hun måske altid har drømt om.

Én af mine yndlingsting (og det geniale) ved musicalens musik er, hvordan Francesca og Roberts individuelle sange starter ud med at være i hver sin genre – indtil de til sidst sammensmeltes i “One Second and a Million Miles”, der er så afgørende for historien, og for mig er musicalens allerbedste sang. Det er storslået, det er romantisk – men uden at blive en kliché. Og det er jeg stor fan af!

seasons of love

3. Seasons of love – komponeret af Jonathan Larson. Lyt til den HER.

Det kan ikke være en liste over verdens bedste musicalsange, hvis “Seasons of Love” fra RENT ikke er at finde på listen; det er sådan en sang, der altid får mig til at smile og grunden til, at jeg ved, hvor mange minutter, der er på ét år. Desuden er det sådan en sang, jeg altid synger HØJT med på og som automatisk kan vende en dårlig dag til en god én af slagsen med sit livsbekræftende budskab.

“Seasons of Love” var min egentlige introduktion til musicalen RENT og hele den bølge af musicals, som fulgte efter dens premiere, som jeg holder så meget af; nyskabende musicals, der har noget på hjerte og som ikke er bange for at sætte ord på det svære som fx AIDS i RENT, depressive lidelser i Next to Normal og senest social angst i Dear Evan Hansen.

she used to be mine

2. She used to be mine – komponeret af Sara Bareilles. Lyt til den HER.

En af mine alleryndlingsmusicals i øjeblikket er Waitress – og “She Used to Be Mine” er min alleryndlingssang fra forestillingen, der er baseret på filmen af samme navn fra 2007. I musicalen møder man Jenna, der arbejder i en diner og bager (og opfinder) tærter for at glemme sit triste liv med en mand, hun ikke elsker, en uønsket graviditet og en affære med sin (gifte) gynækolog. Da det hele ramler og livet synes meningsløs synger hun om, hvordan hun ikke kan genkende sig selv og sit liv mere i “She Used to Be Mine”.

Sara Bareilles har på én og samme tid formået at skrive en sang, der ikke bare er fængende (og som man har lyst til at synge med på ekstra-ekstra højt!), men også på gåsehudsfremkaldende og smukkeste vis formidler Jennas fortvivlelse, så selv én, der bare sidder og lytter ved en computerskærm mærker det helt ind i hjertet. Og når jeg ser Jessie Mueller synge den til sidste års Tony Awards, så får jeg altså en lille tåre i øjenkrogen.

deying gravity

1. Defying Gravity – komponeret af Stephen Schwartz. Lyt til den HER.

Jeg er ret sikker på, at hvis man bare kender mig en lille smule, så er det ingen overraskelse, at der selvfølgelig er en sang fra Wicked på listen – og at den kommer på førstepladsen.

Wicked er min alleryndlings musical, der fortæller historien om, hvordan den grønne heks fra The Wizard of Oz, Elphaha, blev ond – eller, så ond man nu bliver, når man egentlig bare prøver på at gøre det rigtige – og er en magisk kombination af sang, musik og dans!
I “Defying Gravity” tager Elphaba beslutningen om at forlade vennen Glinda og kæmpe for det hun har kært: Retfærdighed. Sangen handler i bund og grund om at tro på sig selv, følge sit hjerte og gøre det rigtige. Uanset hvad.

Det er nok én af de mest kendte sange fra musicalen og med sit signatur-riff er det også den sang, der afslutter første akt med et brag – og en flyvetur op i luften. Selvom jeg snart ikke længere har tal på, hvor mange gange jeg har lyttet og set musicalen, så giver øjeblikket mig stadig tårer i øjnene og gåsehud over hele kroppen. Det er musicalmagi, når det er bedst, hvor iscenesættelse og sang går op i en højere enhed – og jeg bliver aldrig træt af at se og høre en ny version og fortolkning af sangen. Hvis jeg kunne, ville jeg give komponisten Stephen Schwartz et kæmpe kram bare for dén oplevelse, men istedet nøjes jeg vist bare med at synge ekstra højt med på “Defying Gravity” og drømme om at få lov til at opleve det hele endnu engang.

divider

Har I nogle favoritter? Eller er I enige med Silas Holst?

Og som en lille slutnote vil jeg bare lige tilføje, at det var svært at lave listen, så selvom min liste er prioriteret på én måde i dag, kan det helt sikkert ændre sig i morgen. Alle er gode på hver deres måde, og det er det smukke ved musicals – variationen, talentet og historierne. Giv dem et lyt, I vil ikke fortryde det! ❤️

Min første (grønne) kærlighed

Approved_Wicked_DefyingGravity_optomisedWicked NY

Tilbage i 2009 var jeg i London med min mor og søster, og som alle ved, så bugner Londons undergrund med musicalplakater. Når man står dér på de alen lange rulletrapper op ad og ned fra dybet, kan man ikke undgå at lægge mærke til mindst én plakat. Og jeg lagde især mere til én bestemt.

Det var en plakat for en forestilling, der åbenbart hed Wicked. Jeg var ikke helt sikker på, hvad det egentlig var, men jeg bed mærke i navnet, den grønne farve og syntes, at plakaten var anderledes i forhold til så meget andet. Og så skete der ikke så meget andet på dén front, end at jeg undrede mig og vi gik ind og så The Lion King og Hairspray i stedet (ikke at de ikke var gode, naturligvis).

Det var først engang i 2012, at jeg rent faktisk satte mig ned og besluttede mig for, at finde ud af, hvad det hele gik ud på. Hvorfor hviskede den hvide heks til den grønne, smilende heks? Hvorfor var hun grøn? Og hvad var det egentlig der skete, før Dorothy kom ind i billedet (og hvem var Dorothy…)?
I starten satte jeg mig ned for at lytte til cd’en, for jeg havde gennem Glee fået kendskab til en del af sangene, men opgav hurtigt, fordi Defying Gravity lød så langt fra dét, jeg kendte fra serien.
Og så! Så skete det. En kold vinterdag cyklede jeg i skole og lyttede til musik på shuffle og den begyndte at spille musicalens åbningssang, No One Mourns the Wicked. Udover at holde øje med trafikken (selvfølgelig!), havde jeg ikke så meget andet at tage mig til, så jeg lyttede opmærksomt og besluttede mig for, at nu var det altså på tide, at jeg fandt ud af hvad hele det dér Wicked var – behøver jeg at sige, at jeg efter skole skyndte mig hjem og gennemhørte hele albummet? Det blev en ret god dag.

Musicalen er en slags forhistorie til alt, hvad der sker i The Wizard of Oz – det vil sige, at Wicked forklarer, hvorfor den grønne heks blev grøn, men også hvorfor hun blev ond og musicalen sætter i virkeligheden et stort spørgsmålstegn ved, om hun reelt er så “wicked”, som folk siger, hun er.

Sommeren 2012 var første gang, jeg så forestillingen. I mega dårlig kvalitet, for det var en optagelse én havde sneget sig til at lave helt tilbage fra dengang, hvor forestillingen lige var åbnet på Broadway i 2003. Til gengæld var det med det originale cast, og det var ret så godt!
Siden dengang tog det fart, og da jeg i 2013 sad i Apollo Victoria-teatret i London med min veninde og orkestret slog de første toner an – well, så begyndte tårerene at presse sig på og gåsehuden kom snigende.

For Wicked er og bliver nok én af mine største musicalforelskelser. Ikke nok med, at den er noget nær verdens flotteste forestilling, så er jeg vild med sangene, historien, budskabet og ikke mindst dét, at selvom jeg har lyttet og set den i utallige versioner nu – så bliver jeg bare aldrig træt af den. Og dét, synes jeg er smukt.

Siden 2013 har jeg været så heldig at opleve forestillingen igen i 2014, 2015 og så sent som januar dette år. Og jeg er sikker på, det ikke bliver sidste gang. For jeg er vist blevet changed for good – og det er helt ok med mig!

photo

Rebecca præsenterer: Alt det I garanteret ikke vidste, I havde brug for at vide

I morges da jeg vågnede slog det mig: I dag vil jeg snakke om musicals. Hvilket ikke rigtig er noget nyt. Til gengæld har jeg gjort mig det besvær, at finde et musical theatre tag, og nu har jeg brugt en god del af morgenen på at tyvstjæle og oversætte nogle af spørgsmålene.

Så without further ado, lad mig præsentere: The musical theatre tag – Alt det, I garanteret ikke vidste, I havde brug for at vide om mig og musicals, volume 1 (for så har jeg også til et senere indlæg. Det er jo ikke for ingenting, at min blog hedder fortsættelse følger, vel?).

***

Hvilke musical var din yndlings, da du var lille?
Gælder Disney-film? For Skønheden & Udyret og Askepot har altid været mine yndlings – og de er vel også musicals? Ikke?

Hvilken musical var den første du så?
Det er sjovt – jeg husker egentlig ikke, at jeg som lille var særlig meget i teatret med mine forældre (ingen ved, hvordan jeg egentlig kom på, at jeg skulle studere teater…), men vi så ret mange musicals/teaterforestillinger i folkeskolen i de mindre klasser; særligt én sad fast, som jeg ikke kan huske navn på eller historie til. Jeg var dog så forgabt, at jeg husker, jeg flere dage efter gik rundt og ville genopsætte den.

Har du nogensinde været med i en musical?
Tæller dengang jeg var med i koret til Spring Awakening, da vi opsatte det på mit gamle gymnasie? Jeg var ikke særlig god, og måtte ikke være med året efter. Men jeg husker det som sjovt, og den dag i dag kan jeg stadig en del af sangene på dansk. Good times!

Hvilken musical var den første, du så på Broadway?
Tro det eller ej – men jeg har aldrig set en musical på Broadway. Til min store fortrydelse, for åh – hvor ville jeg gerne. Til gengæld har jeg dog været i New York i sommeren 2009, hvor jeg gik forbi virkelig mange teatre og sådan håbede på, vi kunne nå det. Det kunne vi ikke, men så tog jeg et par billeder eller fyrre istedet.

Til gengæld var min første musical i Londons teaterdistrikt, West End, The Lion King. Hvis du er førstegangs-musicalseer og ikke er helt sikker på, at det syngende teater er noget for dig – så gå lige ind og se dén forestilling (hvis du altså kan få billetter). Det var så magisk og flot, at min mor, søster og jeg dagen efter måtte se endnu en musical. Og så så vi Hairspray. Siden dengang har jeg været i London (lidt for) mange gange for at se musicals. Rar by. ❤︎

Hvis du kunne være hvilken som helst kvindelige rolle i en musical – hvilken en skulle det så være?
Hæ. Nemt spørgsmål. Elphaba fra Wicked, selvfølgelig – mest bare så jeg kunne få lov til at opleve, hvordan jeg ville se ud som grønt menneske. (Og så er jeg også ret sikker på, at jeg næsten kan alle replikkerne udenad og kunne synge en mean Defying Gravity (med alle stemmerne)).

Kan I se det for jer? 

Yndlingsmusical-shower-song?
Af en eller anden grund tager jeg altid mig selv i at synge She Used to be Mine fra Waitress. I ved, sådan et øjeblik, hvor man ikke rigtig tænker på noget, men man bare begynder at synge… Håber folk sætter pris på det.

Hvilken musical du bare se?
En dag håber jeg, at jeg har rigtig mange penge, kan flyve til New York og opleve Waitress i virkeligheden. Det er sådan en fin, rørende og hjertevarm musical med musik af Sara Bareilles. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har lyttet til soundtracket, og den er helt sikkert blevet til én af mine favoritter – det kunne være så fantastisk at se den i virkeligheden!

Hvilken musical er den mest overvurderede musical?
Altså, jeg anerkender helt sikkert Oklahoma! for alt det, den har gjort for musicalgenren. Det var en de første integrerede musicals, hvor både musik, sang, dialog og dans alle var med til at fortælle historien (deraf integreret) og forestillingen markerer startskuddet på den nye era af (amerikanske) musicals. Men hold nu OP, hvor er den kedelig…

divider

Og så er der vist ikke andet at sige end – følg med næste gang, hvor jeg svarer på endnu flere spændende spørgsmål! Og nå ja, har I en yndlingsmusical?

Wicked – fjerde gang er OGSÅ lykkens gang

Jeg startede mit år godt ud. Ikke nok med, at jeg hoppede ind i 2017 i godt selskab, så tog jeg et smut til London i starten af januar med mine allersødeste studieveninder, som jeg også nævnte her. Det gode ved dem er, at de er ligeså teater-vilde som mig (det skal man næsten også være, når man studerer teater…) og kan heldigvis også rigtig godt lide musicals. Egentlig var vores oprindelige plan, at vi ville have set The Lion King; en musical, som desværre viste sig at være svære at få billetter til end som så. Eller også så skulle vi have valgt en anden uge, eller alternativt have været lidt tidligere ude. Men da turen blev arrangeret i et spontant øjeblik – og midt i eksamensstress – så blev vi altså nødt til at finde et alternativ.

Jeg havde fået den ærefulde og vigtige opgave at bestille og købe teaterbilletter og det var her, at mit (grænsende til det usunde) forhold til musicalen om min yndlings grønne heks kom ind i billedet. For hvad er ligeså godt som The Lion King og kan give en ligeså stor oplevelse? Jeg skulle ikke tænke længe, før det slog mig. Wicked. Og som tænkt, så gjort. Og sikke et godt valg – hvis jeg selv skal sige det…

wicked2017

Selvom det var fjerde gang, jeg var placeret i Victoria Apollo teatrets bløde teatersæder fik jeg alligevel tårer i øjnene bare ved synet af scenetæppet med den smaragdgrønne by, der glimtede ud til publikum og den kæmpemæssige drage, der hang tronende over scenen. Jeg kneb mig stadig lidt i armen, købte et program og sad med ét stort smil. Jeg gav vist også mine veninder et par kram eller to med et dertilhørende: “Jeg ELSKER Wicked!” (Jeg er meget imponeret over, vi stadig er venner … twas a true test)

Vi var så heldige at opleve skuespillerinden Rachel Tucker som den grønne heks, der er hovedrollen, Elphaba. Rachel Tucker er lidt af en Wicked-legende, og er vist dén skuespiller, der har spillet rollen i allerlængst tid – og så var hun også lige kommet tilbage fra Broadway, hvor hun også havde spillet rollen! Ikke nok med, at hun har brugt virkelig meget tid i universet, så er hun også kendt for at sin måde at synge sangene på – og generelt bare kvaliteten i hendes sang og skuespil. Jeg kunne slet ikke forstå det, da jeg – efter endt køb – fandt ud af, at jeg fik lov til at se hende på scenen. Det var lidt uvirkeligt og jeg følte mig virkelig heldig! Og jeg blev ikke skuffet! Hun var fænomenal, og selvom jeg vidste, hvordan det hele endte, så sad jeg alligevel med tårer i øjnene efter sidste tone og var virkelig imponeret over, hvordan hun kan gøre dén karakter, jeg alligevel har set mange spille, helt sin egen.

Men hvorfor se én musical så mange gange? Og er det ikke lidt fjollet altid at se den samme i London? Tjo. Måske – og så alligevel ikke. Der er ét eller andet over Wicked, der gør, at jeg vender tilbage igen og igen; den fantastiske og geniale kombination af musik, univers, karakterer, budskab og et drys magi gør, at den altid formår at slå benene væk under mig. Uanset hvor mange gange, jeg har set den. Den er altid pengene værd og hver gang bliver jeg lige overrasket over, hvor god en musical det er. For Wicked er musical, når det er allerbedst! Det var bare lige dét, jeg ville sige…

 

Første gang i august 2013 og anden gang i 2014 – præcis samme dato og lige så glad!

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen