Lyden af mit Norge

Jeg er sådan et menneske, der husker… godt, meget og detaljeret. Det siger folk i hvert fald. Og tit er det underlige facts. Måske det også er derfor, jeg godt kan lide at spille Bezzerwizzer… Nå, men i hvert fald – og særligt – husker jeg også stemninger og humør gennem musik, og egentlig er det lidt fantastisk at bare én melodi kan sende en et helt andet sted hen. Både sådan mentalt, men også geografisk.

Og det skete også i går. Altså, at jeg pludselig befandt mig et helt andet sted. For da Spotify pludselig på min cykeltur hjem i fygende sne spillede én af de sange, som jeg hørte tit, mens jeg sad i Bergen, så var jeg pludselig ikke på kolde Amager mere… Så fordi, jeg jo lovede, at jeg ville dele mere fra mit udvekslingsophold, men aldrig fik gjort det, får I hermed en lille liste over lyden af mit Norge.

New Again af Fay Wildhagen – min cykelsang. Kan du lide en god blanding af det fine, storslåede og melodiske, så er det sangen for dig. Egentlig er den lidt Sigur Rós-agtig; bare på engelsk… og så er det simpelthen bare sådan en smuk sang. Hver gang jeg lytter til den, bliver jeg transporteret op i de norske fjelde, med vind i håret og sol i ansigtet!

Åh, Sigrid. Mit allerbedste norske jam – som endda spillede gratis udendørs koncert i Bergen! Hurra! Hendes Don’t Kill My Vibe har efterhånden et par år på bagen, men det gør den ikke mindre genial og giver mig ikke mindre lyst til at synge med så højt jeg kan og danse, hver gang de første toner slås an.

Jeg har ingen idé om, hvordan jeg opdagede Inge Bremnes – men pludselig havde jeg hørt hans musik på repeat i flere timer og var helt forelsket. Det er popmusik på nordnorsk, og det har simpelthen sådan en fin kerne, og så elsker jeg, at det bliver sunget på norsk – det gør det bare dét mere fint og poetisk. Hans sang Ikaros er min alleryndlings – og nå ja, så var jeg også så heldig at opleve ham live i Bergen! Krydser virkelig meget fingre for, at han en dag og lægger turen forbi København… så ved I i hvert fald, hvor jeg er.

Så there you go. Tre sange fra mit norske soundtrack. Egentlig er det lidt skørt, hvor meget man egentlig kan forbinde med bare én sang – og så igen, det er også bare sådan en fin indkapsling af et øjeblik i ens liv. Og så kan jeg kun anbefale at give dem et lyt… naturligvis.

Scroll to top