Lyden af marts: Solskinsdage, regnvejrssøndage og nostalgi

Er I trætte af mine musikanbefalinger? Jeg bliver i hvert fald aldrig træt af at give dem! Måske jeg skal indføre noget ala Lyden af [dato]? Sådan en god, månedlig opsamling af, hvad jeg har lyttet til? Som jeg også har skrevet om før, så synes jeg i hvert fald, at musik er en helt perfekt måde at indkapsle en lille del af ens liv.

For mig har marts været en lidt blandet måned. Der har været varme solskinsdage, hvor jeg har cyklet uden vanter (ét af de vigtigste forårstegn!) og haft lyst til at danse mig gennem det hele og synge højt med på ALT, og så har der været dage fyldt med regn og varme kopper kaffe (eller te), mens jeg har kigget ud på en våd verden udenfor. Og så har der også været lidt dage, hvor jeg har savnet Norge. Det skyller nogle gange stadig (?) ind over mig, selvom det jo næsten snart er fire måneder siden, jeg vendte hjem fra Bergen og tilbage til mit liv i det københavnske. Spøjst.

Men altså, without further ado, får I lige min marts – nu opsamlet i mit yndlingsmusik fra dagene der gik:

Maggie Rogers: Back in My Body. Jeg elsker Maggie Rogers – sådan heltvildtmeget. Lige siden hun annoncerede sidste efterår, at hun ville udgive sit debutalbum i januar, har jeg gået spændt og ventet. Og da det så endelig udkom, og jeg kunne lytte til det allerførste gang, så faldt jeg pladask for hendes ‘Back in My Body’. Der er ikke gået én eneste dag siden, hvor jeg ikke har lyttet til dén (og resten af albummet for den sags skyld) – den er helt perfekt, følelsesladet og forløsende, og da jeg til hendes koncert i Vega d. 6. marts hørte den live, fældede jeg muligvis en lille tårer. Bedre bliver det ikke, vel?

Aurora: Queendom. Aurora stødte jeg på helt tilfældigt, da jeg uden noget mål kiggede lidt rundt på YouTube. Pludselig havde jeg klikket ind på en video af hende, der fremførte sangen ‘Queendom’, og jeg blev straks fanget af hendes energi, tekstunivers og melodi. Sangen giver mig lyst til at danse, tænke og bare være tilstedet i nuet. Bedre kan jeg ikke forklare det, men her i marts har den gjort mange dage endnu mere solrige, og lyst mangt og mange mørke regnevejrsdage op.

Kristian Kristensen: Rusen våkner igjen. Som nævnt tidligere har min marts også været præget af en blanding af norsk nostalgi og en følelse af, at jeg stadig ikke helt kan forholde mig til, at jeg er tilbage igen… selvom jeg jo selvfølgelig er det. Det er svært at sætte ord på, men jeg tænker, det jo nok bare er sådan, man har det, når man har tilbragt længere tid et andet sted. Eller også er det bare mig. Nå, men af den grund har jeg lyttet til en masse norsk musik; og særligt har jeg været glad for Spotifys radio-funktion, der har lavet skræddersyede lister til mig med alt det bedste fra norske sing-a-songwritere. Perfekt til en nostalgisk og sentimental regnvejrssøndag. Og sådan stødte jeg altså på Kristian Kristensen; jeg er ikke helt sikker på, hvem han er – men indenfor den sidste uges tid, har jeg hørt hans ‘Rusen våkner igjen’ (og ‘Gressholmen‘) virkelig-virkelig meget – og nu kan jeg slet ikke slippe ham igen.

Hvad har I lyttet til i marts?

Maggie Rogers: Fallingwater

Sidste februar ramlede jeg ind i Maggie Rogers fantastiske, musikalske univers og var med det samme tryllebundet. Hendes Alaska gav mig lyst til at danse og tænke en ekstra gang over tilværelsen på én og samme tid, og da hun udgav resten af hendes EP Now That The Lights Are Fading var jeg ikke ét sekund i tvivl om, at hun var én, jeg gerne ville have mere musik fra. I ved, en af de kunstnere, hvor bare ved – sådan helt indeni – at de holder niveauet.

I dag har hun udgivet en ny sang. Fallingwater. Og jeg har den på repeat, for den er perfekt til solskinsaftner som i dag.

Og jeg gik derfra med ét stort smil – Maggie Rogers i DR Koncerthuset

IMG_3957

For fire dage siden var det et år siden, at Maggie Rogers gik viralt efter en video af en måbende Pharell Williams, der lyttede til hendes sang Alaska for første gang, blev lagt på nettet. (Se den HER) Jeg var lidt længere tid om at opdage hende, men som jeg faldt over hende en februar-nat, da jeg var røget ned i det famøse sorte youtube-hul, var jeg også solgt og lyttede ikke til andet i flere dage. Kombinationen af musik, man ikke kan lade være med at danse til og smukke, poetiske sangtekster – der er et eller andet over det… det er en oplevelse.
Jeg havde egentlig ikke regnet med at skulle til hendes koncert i går. Jeg havde, uden håb, skrevet en besked på facebookbegivenheden dagen før, hvor jeg søgte billetter til den udsolgte koncert, men tænkte det nok ikke gik. Hvor mange får egentlig billetter på dén måde? Men. Det gik. Og så befandt jeg mig pludselig i Studie 3 i DR Koncerthuset.

Sikke en oplevelse – hvor var det smukt! Det er lang tid siden, jeg sidst har oplevet noget, der var godt; I ved, sådan en koncert, hvor man går derfra med sangene i hovedet (og på læberne) og med ét stort smil. Hun kan noget, hende Maggie. Hendes sange, der på én og samme tid er dynamiske, men inderlige kommer helt tæt på, og den intime stemning fra Studie 3 (der vitterligt er en ‘bouillionterning af intimitet’, som der står på deres hjemmeside – haha!) satte prikken over i’et for aftenen, som hun dansede og sang dér på scenen foran en og man (læs: Jeg – og sikkert også alle andre) tænkte: Wauw, sikke en stemme!

Jeg føler mig enormt heldig over at have oplevet hende alligevel så tideligt i hendes karriere, for jeg er sikker på, at inden længe, så bliver hun én alle kender, og alle vil til koncert og lytte til og danse med! Gør jeg lige selv den tjeneste at give hende et lyt og chance – I vil ikke fortryde det! I kan starte her med førnævnte sang Alaska, bagefter lytte til EP’en Now That The Light Is Fading på Spotify og så lade være med at se jer tilbage. ❤︎

Scroll to top