London, here I come! (igen…)

london

Men altså, først om 51 dage. I påsken. Forhåbentligt i højt solskin! Spørg lige, om jeg glæder mig!

Nu tænker I sikkert: Jamen, var du ikke også i London mellem jul og nytår? Hvorfor skal du derhen igen? Og mit svar er: Jeg skal ind og se Hamilton! I ved, den dér revolutionerende musical, der mikser historien om en af USAs founding fathers Alexander Hamilton med hip-hop musik og som har taget musicalverdenen med storm. Lige siden 2015 har jeg gået og nynnet med på musikken, alt imens jeg har håbet på, at den kom til London en dag (og nå ja, så skrev jeg faktisk også bacheloropgave om den!).

Tilbage i januar 2017 blev billetterne sat til salg og hurtigt blev min veninde og jeg enige om, at det var en mulighed, vi ikke ville lade forbipassere. Så ligeså snart, jeg have fået en mail om, at det altså var nu, jeg kunne købe billetter, så klikkede vi to styks hjem. Og så har vi ellers bare gået og glædet os siden!

I dag har vi så endelig fået købt flybilletter og bestilt overnatning – vi har 5 fulde dage til at lave alt det, vi vil og dét bliver godt! En af dagene skal selvfølgelig bruges på musical, mens vi i de resterende dage overvejer at tage rundt og se det engelske landskab og stifte bekendtskaber med flere engelske byer. Sidst vi var afsted sammen i 2015, tog vi til Brighton, og det var simpelthen en så hyggelig by og en god oplevelse! Det kan være, I måske har nogle forslag til steder, der ikke er en alt for lang togtur væk? Vi overvejer Oxford, og måske endnu en by lidt mere syd for London…

Så altså, i dag har været en god dag!  Nu kan foråret bare komme an – jeg er så klar!

Min første (grønne) kærlighed

Approved_Wicked_DefyingGravity_optomisedWicked NY

Tilbage i 2009 var jeg i London med min mor og søster, og som alle ved, så bugner Londons undergrund med musicalplakater. Når man står dér på de alen lange rulletrapper op ad og ned fra dybet, kan man ikke undgå at lægge mærke til mindst én plakat. Og jeg lagde især mere til én bestemt.

Det var en plakat for en forestilling, der åbenbart hed Wicked. Jeg var ikke helt sikker på, hvad det egentlig var, men jeg bed mærke i navnet, den grønne farve og syntes, at plakaten var anderledes i forhold til så meget andet. Og så skete der ikke så meget andet på dén front, end at jeg undrede mig og vi gik ind og så The Lion King og Hairspray i stedet (ikke at de ikke var gode, naturligvis).

Det var først engang i 2012, at jeg rent faktisk satte mig ned og besluttede mig for, at finde ud af, hvad det hele gik ud på. Hvorfor hviskede den hvide heks til den grønne, smilende heks? Hvorfor var hun grøn? Og hvad var det egentlig der skete, før Dorothy kom ind i billedet (og hvem var Dorothy…)?
I starten satte jeg mig ned for at lytte til cd’en, for jeg havde gennem Glee fået kendskab til en del af sangene, men opgav hurtigt, fordi Defying Gravity lød så langt fra dét, jeg kendte fra serien.
Og så! Så skete det. En kold vinterdag cyklede jeg i skole og lyttede til musik på shuffle og den begyndte at spille musicalens åbningssang, No One Mourns the Wicked. Udover at holde øje med trafikken (selvfølgelig!), havde jeg ikke så meget andet at tage mig til, så jeg lyttede opmærksomt og besluttede mig for, at nu var det altså på tide, at jeg fandt ud af hvad hele det dér Wicked var – behøver jeg at sige, at jeg efter skole skyndte mig hjem og gennemhørte hele albummet? Det blev en ret god dag.

Musicalen er en slags forhistorie til alt, hvad der sker i The Wizard of Oz – det vil sige, at Wicked forklarer, hvorfor den grønne heks blev grøn, men også hvorfor hun blev ond og musicalen sætter i virkeligheden et stort spørgsmålstegn ved, om hun reelt er så “wicked”, som folk siger, hun er.

Sommeren 2012 var første gang, jeg så forestillingen. I mega dårlig kvalitet, for det var en optagelse én havde sneget sig til at lave helt tilbage fra dengang, hvor forestillingen lige var åbnet på Broadway i 2003. Til gengæld var det med det originale cast, og det var ret så godt!
Siden dengang tog det fart, og da jeg i 2013 sad i Apollo Victoria-teatret i London med min veninde og orkestret slog de første toner an – well, så begyndte tårerene at presse sig på og gåsehuden kom snigende.

For Wicked er og bliver nok én af mine største musicalforelskelser. Ikke nok med, at den er noget nær verdens flotteste forestilling, så er jeg vild med sangene, historien, budskabet og ikke mindst dét, at selvom jeg har lyttet og set den i utallige versioner nu – så bliver jeg bare aldrig træt af den. Og dét, synes jeg er smukt.

Siden 2013 har jeg været så heldig at opleve forestillingen igen i 2014, 2015 og så sent som januar dette år. Og jeg er sikker på, det ikke bliver sidste gang. For jeg er vist blevet changed for good – og det er helt ok med mig!

photo

Wicked – fjerde gang er OGSÅ lykkens gang

Jeg startede mit år godt ud. Ikke nok med, at jeg hoppede ind i 2017 i godt selskab, så tog jeg et smut til London i starten af januar med mine allersødeste studieveninder, som jeg også nævnte her. Det gode ved dem er, at de er ligeså teater-vilde som mig (det skal man næsten også være, når man studerer teater…) og kan heldigvis også rigtig godt lide musicals. Egentlig var vores oprindelige plan, at vi ville have set The Lion King; en musical, som desværre viste sig at være svære at få billetter til end som så. Eller også så skulle vi have valgt en anden uge, eller alternativt have været lidt tidligere ude. Men da turen blev arrangeret i et spontant øjeblik – og midt i eksamensstress – så blev vi altså nødt til at finde et alternativ.

Jeg havde fået den ærefulde og vigtige opgave at bestille og købe teaterbilletter og det var her, at mit (grænsende til det usunde) forhold til musicalen om min yndlings grønne heks kom ind i billedet. For hvad er ligeså godt som The Lion King og kan give en ligeså stor oplevelse? Jeg skulle ikke tænke længe, før det slog mig. Wicked. Og som tænkt, så gjort. Og sikke et godt valg – hvis jeg selv skal sige det…

wicked2017

Selvom det var fjerde gang, jeg var placeret i Victoria Apollo teatrets bløde teatersæder fik jeg alligevel tårer i øjnene bare ved synet af scenetæppet med den smaragdgrønne by, der glimtede ud til publikum og den kæmpemæssige drage, der hang tronende over scenen. Jeg kneb mig stadig lidt i armen, købte et program og sad med ét stort smil. Jeg gav vist også mine veninder et par kram eller to med et dertilhørende: “Jeg ELSKER Wicked!” (Jeg er meget imponeret over, vi stadig er venner … twas a true test)

Vi var så heldige at opleve skuespillerinden Rachel Tucker som den grønne heks, der er hovedrollen, Elphaba. Rachel Tucker er lidt af en Wicked-legende, og er vist dén skuespiller, der har spillet rollen i allerlængst tid – og så var hun også lige kommet tilbage fra Broadway, hvor hun også havde spillet rollen! Ikke nok med, at hun har brugt virkelig meget tid i universet, så er hun også kendt for at sin måde at synge sangene på – og generelt bare kvaliteten i hendes sang og skuespil. Jeg kunne slet ikke forstå det, da jeg – efter endt køb – fandt ud af, at jeg fik lov til at se hende på scenen. Det var lidt uvirkeligt og jeg følte mig virkelig heldig! Og jeg blev ikke skuffet! Hun var fænomenal, og selvom jeg vidste, hvordan det hele endte, så sad jeg alligevel med tårer i øjnene efter sidste tone og var virkelig imponeret over, hvordan hun kan gøre dén karakter, jeg alligevel har set mange spille, helt sin egen.

Men hvorfor se én musical så mange gange? Og er det ikke lidt fjollet altid at se den samme i London? Tjo. Måske – og så alligevel ikke. Der er ét eller andet over Wicked, der gør, at jeg vender tilbage igen og igen; den fantastiske og geniale kombination af musik, univers, karakterer, budskab og et drys magi gør, at den altid formår at slå benene væk under mig. Uanset hvor mange gange, jeg har set den. Den er altid pengene værd og hver gang bliver jeg lige overrasket over, hvor god en musical det er. For Wicked er musical, når det er allerbedst! Det var bare lige dét, jeg ville sige…

 

Første gang i august 2013 og anden gang i 2014 – præcis samme dato og lige så glad!

Et London-tip: The Breakfast Club

16118347_10154915616863674_1265711863_nimg_0475img_0477img_0485

2017 startede godt ud. Midt i eksamensstress og decembertravlhed (på grund af eksamensstress – en ond cirkel!) besluttede mine tre veninder fra studiet og jeg, at vi skulle til London i starten af januar, når vi alle sammen havde afleveret de sidste opgaver og havde fået ferie! Som sagt, så gjort.
To af mine veninder havde aldrig været i London før, så vi travede byen tyndt, så en masse turistattraktioner og spiste en masse mad, fra nogle af de steder, som man (i følge mig i hvert fald!) skal spise på.

Ét af disse steder er The Breakfast Club, som er en kæde af cafeer i England. Sidste gang jeg var i London kom jeg ved en tilfældighed i tanke om det – og hvor er jeg glad for det, for hvis der er et sted, jeg fra nu af skal besøge hver gang, så er det altså dét her sted!
The Breakfast Club laver vist hovedsageligt morgenmads-mad og brunch. Heltvildtmeget pengene værd! Det er en lille smule i den dyrere ende (altså, man kan jo altid spise billig morgenmad – men har man virkelig lyst til dét, når man er et sted, hvor man har mulighed for at få god morgenmad?) – eller også er det bare fordi, at jeg altid kommer til at vælge for meget, fordi det er så godt (jeg drømmer stadig om deres Eggs Benedict…). Én ting er sikkert – du kommer ikke til at fortryde det! Der er pandekager i lange baner, god kaffe, æg i alle afskygninger, friskpresset juice… behøver jeg at sig mere?
Jeg har besøgt deres café i Soho (som vist er den originale!) og dén ved London Bridge; begge helt vildt hyggelige og stemningsfyldte og lidt hipster-agtige. På den gode måde.

Et lille råd er, at tjekke på google, hvornår der plejer at komme flest mennesker på den pågældende café og så prøve at planlægge at komme udenfor dét tidspunkt – for de to gange, jeg har været der, har der været kø; godt nok ikke i særlig lang tid, men det er aldrig helt så sjovt, når man er sulten.
Så ja – et tip fra mig til jer, hvis I ikke allerede kendte til The Breakfast Club. Og nu er jeg blevet sulten af alle de billeder…

 

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen