Læseåret der gik

Jeg må vist bare indrømme, at jeg ikke er den store læser mere. Jeg elsker at læse, men jeg gør det alt for sjældent – også selvom 2017 blev året, hvor jeg fik en lænestolt og havde store planer om, at dét var stedet, der skulle få min læselyst tilbage.

Med dét in mente, synes jeg faktisk, det er ret flot præsteret, at jeg har fået læst 8 bøger i 2017. Det lyder ikke af mange – og det er det nok heller ikke. Til gengæld har de alle stort set været rigtig gode – og hvis I spørger mig, så synes jeg altså, at dét kan kategoriseres som en succes. Så her får I en lille re-cap af læseåret, der gik!

Jeg startede året ud med Us af David Nicholls. Det var en sød, fin og sjov bog. Nicholls skriver på sådan en god, lidt quirky måde, som jeg ret godt kan lide og som er god til at kickstarte ens læselyst.

Bagefter læste jeg Pigerne af Emma Cline. Den stod så fint dér på hylden på biblioteket, da jeg en dag havde forvildet mig derhen. Og så tog jeg den med hjem og læste den. Det var en anderledes og barsk læseoplevelse, men jeg kunne rigtig godt lide den.

Og så gik der lidt tid, inden jeg hev fat i og blev færdig med Det jeg elskede af Siri Hustvedt. Jeg har længe gerne ville læse noget af Hustvedt, og selvom det tog mig et par måneder at færdiggøre denne, er jeg slet ikke i tvivl om, at det har været én af mine yndlingsbøger i 2017. Den er skrevet så smukt og genialt, og jeg var vild med kombinationen af det intellektuelle og det emotionelle!

Dernæst stod det på en god, gammel kending i form af en genlæsning af Vampire Academy af Richelle Mead. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg fik tanken; men det var en god beslutning og et rart gensyn med et univers, der bare holder! Mit mål var at genlæse hele serien over sommeren, men det skete ikke rigtig… Måske en anden god gang?

Leave Me af Gayle Forman læste jeg en sommerferienat, hvor jeg ikke kunne sove og kom i tanke om, at jeg ejede en Kindle (hvilket jeg stadig gør – jeg er bare blevet så dårlig til at bruge den. Andre med samme problem?). Jeg elsker Formans bøger, og Leave Me er ingen undtagelse – det var sådan en god historie, som jeg ikke kunne slippe før jeg havde vendt sidste side og lige hvad jeg havde brug for at læse!

I sommers var jeg på ferie på Kreta og havde taget Half of a Yellow Sun af Chimamanda Ngozi Adiche med som sommerferielæsning. Half of a Yellow Sun handler om borgerkrigen i Nigeria, så det er ikke som sådan let læsning ved poolen – men hold nu OP, hvor var den god, og hvor kom jeg bare til at holde af alt og alle i bogen. Adiche skriver virkelig fængende!

The Marriage Plot af Jeffrey Eugenides var den bog, jeg gik igang med efter Half of a Yellow Sun. En svær efterfølger til en enorm god bog, og jeg må ærligt indrømme, at jeg synes den var fin – men ikke mere end dét. Jeg læste hans Middlesex sidste år, som nok var 2016 bedste læseoplevlese; The Marriage Plot føltes lidt flad i forhold til, hvad jeg havde forventet.

Årets sidste bog blev Turtles all the Way Down af John Green. Jeg har ventet i 4 år på den her bog, og den skuffede absolut ikke! John Green skriver fantastisk, historien er så fin og vigtigt – og jeg tænker, at jeg 2018 helt klart skal byde på en genlæsning.

Og så nåede vi til enden på mit læseår. Jeg håber, jeg får flere ligeså gode læseoplevelser i 2018! Hvad er det bedste I har læst i år?

Bedste læseoplevelser i 2016

Engang var jeg sådan et menneske, der satte mig for at læse 50 bøger om året. Det var et overkommeligt mål, der sagtens kunne nås! Faktisk nåede jeg på et tidspunkt op på hele 88 bøger, og var ret ked af det over, at jeg aldrig rundede de 100 bøger, nu hvor jeg var så tæt på! 20 bøger… de var jo hurtigt læst!
Nu er jeg sådan et menneske, der ikke går i folkeskolen mere, ikke gider bruge tid på dårlige bøger… og måske jeg også er blevet sådan et menneske, der faktisk har en lille smule travlt i hverdagen, og ikke mere har tid til at sidde en hel dag og læse, som mit yngre jeg yndede at gøre flere dage i træk. Faktisk er jeg blevet sådan et menneske, der har ret svært ved bare at læse én bog om måneden. Af den grund satte jeg sidste år et mål om, at jeg bare skulle læse 12 bøger om året. Én hver måned. Et nogenlunde overskueligt mål. Eller måske ikke – det viste sig at være svære end forventet.

Heldigvis (?) tog jeg tilvalg på litteraturvidenskab sidste semester (… men det skal jeg ikke igen) og blev tvunget til at læse en masse; fint for mit læsemål, stressende for mig. Jeg fik dog nogle rigtig fine læseoplevelser med, selvom en del af bøgerne var svære og jeg faktisk ikke rigtig bryder mig om at blive tvunget til at læse. Én af disse var Mrs. Dalloway af Virginia Woolf.
Lige siden jeg havde en lille smule om hende i engelsk i gymnasiet (hold nu op, det føles som lang tid siden!), har jeg villet læse noget af hende. Én gang var jeg vist også gået igang, men kom aldrig længere end de første par sider. Men – nu var det altså en del af pensum at læse en roman af hende, så det gjorde jeg og satte et par uger af. Jo, jeg brugte lang tid på den, men hvor var jeg glad for, jeg tog tiden til det. Den var virkelig-virkelig god og sådan en roman, der sidder i en længe efter, man har færdiglæst den. Vi kan godt blive enig om, at sproget er kringlet – men omvendt er der også noget meditativt over at læse den. Man kommer virkelig ind i sin egen lille bobbel, og faktisk er det nok én af de bedste læse oplevelser, jeg har haft i 2016 (hvis man altså ikke tæller min genlæsning af Twilight sagaen med – once a fan, always a fan!).

fullsizerender-1

En anden bog, jeg også brugte rigtig lang tid på, men som jeg stadig går og tænker på efter endt læsning tilbage i foråret 2016, er bogen Middlesex af Jeffrey Eugenides. Jeg brugte hele efteråret af 2015 og en god bid af 2016 på at læse den færdig. Jo, der er mange sider – det er nok også derfor, men det var nok ligeså meget også fordi, jeg ikke ville sige farvel til dens karakterer og univers.
Middlesex er en slags familiekrønike og strækker sig helt fra familiens forfædre i Grækenland til livet i Detroit, USA. Den tager udgangspunkt i karakteren Calliope Stephanides og gennem familiens kringlede, og spøjse, slægthistorie får læseren præsenteret hvordan hun bliver til manden Cal. Det er en roman, der tager en vidt omkring og er fortalt på en måde, så man ikke kan slippe den igen! Gid jeg kunne læse den for første gang én gang til…

fullsizerender

To måske egentlig vidt forskellige bedste læseoplevelser i 2016. Både i forhold til handling og genre, men egentlig også i forhold til, hvad jeg plejer at læse (… alle de ungdomsbøger). Men måske det er meget godt – I ved, at udvide sin horisont og læse noget, man ikke plejer at sætte sig ned med. Man kan i hvert fald ikke andet end at blive positivt overrasket, og sådan noget er rart!

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen