Pynt til bogreolen

bøger.png

Min alleryndlings boghandel er den engelske boghandel Waterstone’s. Og helst den på Trafalgar Square – den er så hyggelig! Der er næsten ikke noget bedre end at træde ind ad døren og pludselig være omsluttet af farvefulde bøger på dén måde, som man gør lige netop dér. Det var den første boghandel, jeg var i, dengang jeg første gang rejste til London i 2009. Min søster og jeg havde fået turen i konfirmationsgave af vores mor, og jeg glædede mig især til alle de bøger, jeg skulle købe, ligeså snart mine fødder ramte engelsk grund! Det gjorde jeg vist også. Og lige siden, har jeg ikke været i London uden mindst én bog er kommet med mig hjem.

bog 2

Sidste gang var det dog lidt flere end én bog, der kom med hjem. Og hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg faktisk, det er en ret god stak, jeg har fået samlet (og så skulle man tro, jeg havde farvekoordineret – men det har jeg altså ikke!). Størstedelen af forfatterne har jeg læst noget af før, som jeg godt kunne lide (hvilket altid er et godt pejlemærke), mens jeg ikke havde læst andet af Zadie Smith end de 20 sider jeg nåede at læse i Swing Time, inden jeg skulle aflevere den tilbage på biblioteket i november.

Jeg håber, de er gode – og ellers pynter de bare på min bogreol. For der kommer de nok under alle omstændigheder til at bruge lang tid; altså på hylden. Jeg skrev tidligere, jeg gerne ville oppe mit læse-game i januar… det skete ikke rigtig. Men altså, det gode ved bøger er jo, at de ikke løber nogen vegne. Så jeg skal nok få dem læst. En dag.

 

London, here I come! (igen…)

london

Men altså, først om 51 dage. I påsken. Forhåbentligt i højt solskin! Spørg lige, om jeg glæder mig!

Nu tænker I sikkert: Jamen, var du ikke også i London mellem jul og nytår? Hvorfor skal du derhen igen? Og mit svar er: Jeg skal ind og se Hamilton! I ved, den dér revolutionerende musical, der mikser historien om en af USAs founding fathers Alexander Hamilton med hip-hop musik og som har taget musicalverdenen med storm. Lige siden 2015 har jeg gået og nynnet med på musikken, alt imens jeg har håbet på, at den kom til London en dag (og nå ja, så skrev jeg faktisk også bacheloropgave om den!).

Tilbage i januar 2017 blev billetterne sat til salg og hurtigt blev min veninde og jeg enige om, at det var en mulighed, vi ikke ville lade forbipassere. Så ligeså snart, jeg have fået en mail om, at det altså var nu, jeg kunne købe billetter, så klikkede vi to styks hjem. Og så har vi ellers bare gået og glædet os siden!

I dag har vi så endelig fået købt flybilletter og bestilt overnatning – vi har 5 fulde dage til at lave alt det, vi vil og dét bliver godt! En af dagene skal selvfølgelig bruges på musical, mens vi i de resterende dage overvejer at tage rundt og se det engelske landskab og stifte bekendtskaber med flere engelske byer. Sidst vi var afsted sammen i 2015, tog vi til Brighton, og det var simpelthen en så hyggelig by og en god oplevelse! Det kan være, I måske har nogle forslag til steder, der ikke er en alt for lang togtur væk? Vi overvejer Oxford, og måske endnu en by lidt mere syd for London…

Så altså, i dag har været en god dag!  Nu kan foråret bare komme an – jeg er så klar!

Januar

Lige om lidt er du slut. Fik jeg lavet nok? Sovet nok? Nydt min ferie nok? Jeg synes måske egentlig bare, at dine dage er flydt ind i hinanden; på den dér lidt disorienterende måde, hvor jeg ikke helt ved, om det er morgen eller aften, nat eller dag, mandag eller fredag. Det har egentlig været meget rart at have det sådan – at gå rundt i konstant forvirring, i semi-tåge og med feriehjerne.

Men snart er jeg også klar til at komme tilbage til hverdagen. Jeg glæder mig til en uni-start, der først og fremmst (og vigtigst!) inkluderer et fag, der kun omhandler musicals – langt om længe! Og så glæder jeg mig til kaffe, godt selskab, overspringshandlinger, hverdagsaftener og rutine, ikke mindst. Følelsen af at være igang og ikke være i ferielimbo.

Jeg tror faktisk, det hele nok skal blive godt. Det er lang tid siden, jeg har haft det sådan.

Skærmbillede 2018-01-26 kl. 23.49.35.png

P.S. Og fordi new year = new me har jeg prøvet at give siden et lille ansigtsløft. Jeg ved ikke helt, om det fungerer. Hvad synes I?

Siden sidst har jeg …

siden sidst.png

… været i teatret og se forestillingen Monster. Det var mit teaterårs anden forestilling, og det var så godt. Skuespil og musik gik op i en højere enhed, som historien om USAs første kvindelige seriemorder udfoldede sig med blandt andet dygtige Lise Baastrup i hovedrollen. Jeg ville virkelig gerne anbefale jer alle at se den, men det var desværre allersidste forestilling, suk!

… meldt mig ind i FitnessWorld. Igen. Jeg meldte mig egentlig ud sidste forår og var glad for min beslutning, men så var der et januartilbud (ja, jeg er sådan et menneske) og en del yogahold i mit stamcenter – og det kan jeg ret godt lide. Så nu arbejder jeg med at fortælle mig selv, at det er ok, at jeg kun bruger mit medlemskab til dét – og det altså ikke er ensbetydende med, at jeg skal ned og løbe eller løfte tunge ting. For det gider jeg ikke.

… været et smut i biografen og se The Greatest Showman – som nok mest af alt efterlod mig en smule forvirret og skuffet. Jo, jo – musikken er fin! Men, hvad handlede filmen egentlig om? Hvad var konflikten? (Og hvorfor er det bare som om, at Hugh Jackman ikke kan synge på film, når han ellers er så fin på en scene?) Det hele virkede ærligtalt bare lidt for usammenhængende, cheesy og som en undskyldning for at synge nogle sange (som også virkede ret så malplaceret!?).

… færdiglæst årets første bog. Det blev The Blazing World af Siri Hustved, der fik æren. En meget anderledes, men virkelig god bog, der handler om kunst, køn og folks opfattelse af hinanden og verden! Og nu er jeg så gået igang med årets anden bog, der er Swing Time af Zadie Smith. Jeg læste et par kapitler i efteråret, men måtte indse, jeg ikke kunne nå at læse den færdig, inden biblioteksafleveringsdatoen – så nu har jeg købt den, og har alt den tid, jeg har brug for. Det er rart! Og så er den til og med også virkelig god! Hurra!

… endelig set Mockingjay – part 2. Det gik op for mig her til aften, da jeg rastløst scrollede gennem Netflix, at jeg faktisk aldrig nåede at se den sidste del af Hunger Games-serien i biografen. Jeg aner ikke hvorfor, for jeg så trolig alle de andre på premieredatoen, but no. Men nu har jeg set den, og holdnuop hvor havde jeg bare glemt, hvor trist en slutning historien faktisk har. Men det er også ret befriende egentlig; at det hele ikke automatisk bliver godt igen, men at krig også har en konsekvens – selv for en heltinden.

Og ellers holder jeg bare ferie. Det er rart.

I 2018 vil jeg…

Skrive mere. Jeg vil gerne være bedre til at sætte ord på mine tanker og huske at anmelde de teaterforestillinger og bøger, jeg får set og læst.

Læse mere. Jeg ved godt, jeg skrev her, at jeg ikke var den store læser mere – men jeg vil gerne være bedre til at finde roen og fordybe mig, for når jeg endelig og en sjælden gang gør det – så føles det som at komme hjem.

Være bedre til at sige ja, men samtidig også lytte mere til mig selv. Det tror jeg er ret vigtigt.

Huske at sige ‘pyt!’ noget mere. Det er sådan et dejligt befriende ord, som jeg glemmer at bruge alt for ofte.

Drikke heltvildtmegetkaffe, men også huske at drikke noget mere vand (har jeg fået at vide…).

Prøve ikke at være så meget på hele tiden – være mere offline. I min eksamensperiode i december slog jeg alle notifikationer fra i appsne på min telefon og det var muligvis én af de bedste beslutninger. Så jeg er godt på vej!

Lægge flere billeder op på Instagram af de solnedgange, jeg kan se fra mit vindue:

 

Bedste teateroplevelser i 2017

Jeg lovede jo, at jeg ville gøre lidt mere status over det dér år, der er gået. Og så havde jeg tænkt mig at lave en liste over alle de teaterforestillinger, jeg så i 2017 med en kommentar eller to tilknyttet. Men det viste sig, at være et større projekt end først tænkt – især fordi jeg blev nødt til at finde min kalender frem og kigge uge efter uge igennem for at se, hvad jeg egentlig havde oplevet i det dér teatermørke…

I 2017 har jeg været i teatret 30 gange – 2,5 gang om måneden! Det er lidt vildt! Og så alligevel ikke, for i princippet er det jo en del af mit studie, når jeg nu studerer det dér teater (som i øvrigt ikke er særlig dyrt på pensum-fronten) – jeg bliver nødt til at holde mig opdateret! Og så kan jeg jo også bare godt lide det. Nogle bruger penge på tøj og kaffe, jeg bruger penge på teater (og kaffe, haha!).

Året 2017 har både budt på klassiske dramaer, musicals en masse, improteater, amatørteater, lidt Shakespeare og faktisk også eksperimenterende dans og ballet. Noget har været bedre end andet, sådan er det altid – men overordnet har det hele været godt. Til gengæld synes jeg, at dét at liste 30 forestillinger op virker lidt langt og uoverskueligt, så derfor får I min top 5 over mine bedste teateroplevelser i 2017 istedet. Here goes:


5.) LIZZIE – Fredericia Teater

Én af årets første teateroplevelser var den lille rockmusical Lizzie med kæmpe lyd, der blev spillet på Fredericia Teater; en musical med fuld fart fremad og et killer cast, som endte med at blæse mig ret meget bagover. Der var fuld power på ALT – historie, musik, fremføring. Og det hele i voldsomt høj kvalitet! Jeg var ret så vild med det! Og så kan jeg stadig ikke helt forstå, at jeg har oplevet Eden Espinosa i virkeligheden…


4.) SKAM 1: EVA+JONAS – Aveny-T

Årh, hvor var jeg dog skeptisk da jeg trådte ind ad dørene til Aveny-T, satte mig i sædet og ventede på, at forestillingen skulle gå igang. SKAM er en TV-serie, der er så fin, særlig og original – hvordan skulle man overhovedet kunne sætte den op på scenen? Jeg endte med at blive virkelig positiv overrasket og gik derfra i højt humør og med et smil på læben. Det var ikke en 1:1 version af SKAM, men stykket fangede essensen af serien – og jeg glæder mig til at opleve Nooras historie i næste SKAM-opsætning!


3.) JESUS CHRIST SUPERSTAR – Aarhus Teater

Jeg aner ikke, hvor ideen kom fra, men pludselig sad min veninde og jeg på vej til Aarhus Teater for at se deres opsætning af Jesus Christ Superstar – en musical der indtil dén dag, havde været relativ ukendt for mig. Jo, jeg kendte historien (som alle gør…) og havde måske hørt en sang eller to. Men ikke mere end det. Og endnu engang var det en forestilling, der blæste mig voldsomt meget bagover i sin intensitet og sin seriøsitet. Jeg er så kæmpe fan af, når musicals tager sig selv seriøst – når jeg kan mærke, at der er tiltro til genren og dens kunnen. Og det følte jeg virkelig, at Jesus Christ Superstar havde!


2.) JEG LØBER – Det Kgl. Teater

Nummer to på min liste er faktisk (og overraskende nok) ikke en musical – men forestilingen Jeg løber, som jeg så i efteråret har altså sneget sig op på en anden plads. Forestillingen er baseret på journalist og løber Anders Legarth Schmidts blog, Jeg løber, der omhandler tiden før og efter hans 6årige datters død. For at bearbejde sorgen, tabet og smerten begynder han at løbe. I forestillingen er en skuespiller placeret på et løbebånd midt i rummet, og mens han er i konstant løb fortæller han historien om datteren Ellen; om livet efter, før og under hendes sygdom. Kombinationen af det fysiske, det inderlige, det triste og det håbefulde ramte bare lige, hvor det skulle hos mig. Lige i hjertet, og derfor er Jeg løber én af mine mest mindeværdige forestillinger i 2017.


1.) KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – Fredericia Teater 

Min ultimative alleryndlings og bedste oplevelse i 2017 i en teatersal har uden tvivl været Fredericia Teaters produktion af musicalen Klokkeren fra Notre Dame. Jeg var så heldig at opleve den i efteråret i 2016 i Fredericia, og allerede dér besluttede jeg mig for, at jeg skulle se den igen. Og helst mere end én gang mere. Så i 2017 oplevede jeg musicalenmagien hele to gange, og hvor var det fantastisk! Én ting er kombinationen af det følelsesladede og storslåede musik med den geniale scenografi, men en anden ting er selve historien – jeg har altid været lidt skeptisk overfor Disney-musicals. Jo, jeg kan godt lide dem – men jeg kan ikke lide, når det bliver for Disney. Som jeg skrev i min anmeldelse: “Det er en musical, der beder om at blive taget seriøst – trods sin Disney-indpakning. Og det bliver den. På smukkeste, mest triste og bedste vis og jeg kan ikke anbefale den nok.” Gid den kunne opleves igen.


WILDCARDS! (ingen top 5 uden!)

Af andre gode forestillinger, som jeg har set i år, bliver jeg desuden nødt til at nævne Wicked, som jeg oplevede (igen-igen-igen-igen) sidste januar. Uanset hvor mange gange, jeg har set den, så er det bare den allerbedste musicalsoplevelse, men at sætte den på denne liste ville ikke være fair; forestillingen om den grønne heks ville trumfe ALT.

Og så var jeg desuden også så heldig at opleve Harry Potter and The Cursed Child (!) for en uge siden i London. Jeg tænker, at når tiden er inde, så skriver jeg om den. Men indtil videre figurerer den som wildcard på denne liste, for det var virkelig en (magisk) oplevelse!

Og det var mit teaterår 2017 i ord og billeder – sådan nogenlunde. Mit hjerte banker nok (stadig) allermest for musicals, hvilket min liste ret kraftigt afspejler – men hey, er det godt, så er det godt! Og så glæder jeg mig bare til at se, hvad 2018 byder på; jeg vil gerne udfordre mig selv lidt, have flere spontane teaterture og se mere ballet – og forhåbentlig få endnu flere gode oplevelser!

Godt nytår!

IMG_7706

Så gik året første dag, og jeg sidder nu i min seng en halv time inde i 2. januar og synes det er lidt vildt, kalenderen nu skriver 2018! Jeg hoppede traditionen tro ind i det nye år i selskab med mine allerbedste veninder fra den svundne gymnasietid. Det er 6. år i træk vi skråler Kong Christian stod ved højen mast med et glas champagne i hånden (det er som om, at jeg hvert år har glemt melodien…), og jeg forstår slet ikke, hvor tiden er blevet af. Kan det virkelig passe, at vi har holdt nytår sammen så mange år – og vi har kendt hinanden så længe?

Dagen i dag er gået med at sove, drikke kaffe, krumme tæer til x-factor og til slut genopleve magien i form af et gensyn med Harry Potter og Flammernes Pokal-filmen. Ikke dårligt! Bortset fra at jeg altid glemmer, hvor trist slutningen egentlig er… og hvor langt hår alle pludselig har fået (!?!?!).

Så alt i alt vil jeg vurdere, at 1. januar har været en succes og 2018 har fået den bedst mulige start – hvis vi nu ser bort fra søvnunderskud og jeg allerede har skrevet 2017 én gang for meget. Jeg håber I har haft en festlig nytårsaften, er kommet godt ind i det nye år, har alle ti fingre i god behold og har haft en ligeså rar 1. januar! Jeg satser stærkt på, at vi ses en masse mere i 2018!

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen