I don’t know about you

IMG_4118

But I’m feeling 22! 

Siden sidst skete der dét, at jeg havde fødselsdag og blev et år ældre. Nu er jeg 22 år, og jeg skal til at vænne mig til at sige dét til folk, når de spørger, hvor gammel jeg er. Det er lidt ligesom årstal – nogle gange tænker jeg stadig, at 2010 da ikke var så langt tid siden… Og bliver lige overrasket hver gang over, at vi reelt er i 2017. Hvor blev tiden af!? Min fødselsdag betyder, at endnu et år er gået, men vigtigst af alt: Jeg kan endelig synge med på Taylor Swifts sang 22 – deraf overskriften! Hurraaaaa!

Min fødselsdagsfejring blev afsluttet i weekenden, hvor jeg blev fejret for sidste gang med besøg af mine søde veninder. Jeg havde inviteret til kage og kaffe – og havde, hvis jeg selv skal sige det, lavet verdens bedste Tiramisu og jordbærtærte. Sådan helt fra bunden. Det blev et heltaftens-projekt, men det blev godt og tiden værd!

Så, hvad har jeg egentlig lært i mit 22. år? Det funderede jeg lidt over – I kan lige få lidt sene tirsdagstanker fra mig til jer:

  • For det første har jeg lært, at lave en jordbærtærte. Jeg er stadig imponeret over mig selv! Troede ikke, det ville lykkedes; men det gjorde det!
  • Jeg skal være bedre til at lytte til mig selv – og gøre, hvad jeg vil. Nogle gange er dét bare det mest rigtige, uanset hvad andre siger
  • Måske det dér med at bo helt alene ikke rigtig fungerer for mig – ikke lige nu i hvert fald. Nu har jeg en roomie og det er faktisk ret så godt, hvis jeg selv skal sige det
  • Gode ting kommer til den, der venter – og det er sandt! Faktisk.
  • Bagedysten er stadig et helt genialt program!
  • Det er faktisk ikke så slemt at have morgentimer og møde kl. 8, som jeg først troede. Prøv lige at overvej al den tid, jeg nu har til at lave alt muligt!?
  • Og sidst men ikke mindst: Det kan stadig ikke anbefales at drikke tre kopper kaffe i streg og prøve at ligge sig til at sove..

Hurra! Livet er ikke så tosset endda!

Bare fordi…

unnamed

Lige siden i sommers – og måske før – har jeg været vant til at lave noget stort set hver dag. Om det så var uni, arbejde, eksamen eller hvad ved jeg. Det er godt nok lang tid siden, jeg sidst har haft et par dage, hvor jeg simpelthen ikke ved, hvad jeg skal lave – hvor jeg bare ikke har nogle planer og der er plads til at være spontan. Hvor jeg kan læse lidt i en bog, sove længe, stene youtube og bare trække vejret ekstra dybt.

Sådan har jeg det den her uge. For engangs skyld skal jeg ikke på arbejde, jeg har ikke en bachelor hængende over hovedet og jeg har forberedt mig til næste uge. Så nu drikker jeg kaffe, spiser en kiks eller to og i aften drager jeg til koncert. Egentlig først alene – bare fordi. Men så viste det sig, at en studieveninde også skulle afsted alene. Så nu er vi to, og jeg tror, det bliver godt.

Wicked – fjerde gang er OGSÅ lykkens gang

Jeg startede mit år godt ud. Ikke nok med, at jeg hoppede ind i 2017 i godt selskab, så tog jeg et smut til London i starten af januar med mine allersødeste studieveninder, som jeg også nævnte her. Det gode ved dem er, at de er ligeså teater-vilde som mig (det skal man næsten også være, når man studerer teater…) og kan heldigvis også rigtig godt lide musicals. Egentlig var vores oprindelige plan, at vi ville have set The Lion King; en musical, som desværre viste sig at være svære at få billetter til end som så. Eller også så skulle vi have valgt en anden uge, eller alternativt have været lidt tidligere ude. Men da turen blev arrangeret i et spontant øjeblik – og midt i eksamensstress – så blev vi altså nødt til at finde et alternativ.

Jeg havde fået den ærefulde og vigtige opgave at bestille og købe teaterbilletter og det var her, at mit (grænsende til det usunde) forhold til musicalen om min yndlings grønne heks kom ind i billedet. For hvad er ligeså godt som The Lion King og kan give en ligeså stor oplevelse? Jeg skulle ikke tænke længe, før det slog mig. Wicked. Og som tænkt, så gjort. Og sikke et godt valg – hvis jeg selv skal sige det…

wicked2017

Selvom det var fjerde gang, jeg var placeret i Victoria Apollo teatrets bløde teatersæder fik jeg alligevel tårer i øjnene bare ved synet af scenetæppet med den smaragdgrønne by, der glimtede ud til publikum og den kæmpemæssige drage, der hang tronende over scenen. Jeg kneb mig stadig lidt i armen, købte et program og sad med ét stort smil. Jeg gav vist også mine veninder et par kram eller to med et dertilhørende: “Jeg ELSKER Wicked!” (Jeg er meget imponeret over, vi stadig er venner … twas a true test)

Vi var så heldige at opleve skuespillerinden Rachel Tucker som den grønne heks, der er hovedrollen, Elphaba. Rachel Tucker er lidt af en Wicked-legende, og er vist dén skuespiller, der har spillet rollen i allerlængst tid – og så var hun også lige kommet tilbage fra Broadway, hvor hun også havde spillet rollen! Ikke nok med, at hun har brugt virkelig meget tid i universet, så er hun også kendt for at sin måde at synge sangene på – og generelt bare kvaliteten i hendes sang og skuespil. Jeg kunne slet ikke forstå det, da jeg – efter endt køb – fandt ud af, at jeg fik lov til at se hende på scenen. Det var lidt uvirkeligt og jeg følte mig virkelig heldig! Og jeg blev ikke skuffet! Hun var fænomenal, og selvom jeg vidste, hvordan det hele endte, så sad jeg alligevel med tårer i øjnene efter sidste tone og var virkelig imponeret over, hvordan hun kan gøre dén karakter, jeg alligevel har set mange spille, helt sin egen.

Men hvorfor se én musical så mange gange? Og er det ikke lidt fjollet altid at se den samme i London? Tjo. Måske – og så alligevel ikke. Der er ét eller andet over Wicked, der gør, at jeg vender tilbage igen og igen; den fantastiske og geniale kombination af musik, univers, karakterer, budskab og et drys magi gør, at den altid formår at slå benene væk under mig. Uanset hvor mange gange, jeg har set den. Den er altid pengene værd og hver gang bliver jeg lige overrasket over, hvor god en musical det er. For Wicked er musical, når det er allerbedst! Det var bare lige dét, jeg ville sige…

 

Første gang i august 2013 og anden gang i 2014 – præcis samme dato og lige så glad!

Når man ikke kan lade være med at synge med (i metroen…)

img_1242

Sidste gang Ed Sheeran udgav nyt musik var d. 23. juni 2014, da han udgav sit andet album x. Dengang var jeg 19 år og igang med at prøve at læse op på tre års pensum på tre dage til min historieeksamen. Albummets udgivelse var en kærkommen overspringshandling og jeg husker, at jeg med tonerne fra I’m a Mess satte det sidste punktum på mit oplæg til morgendagens eksamen – og håbede på det bedste. Det gik godt, og nu her næsten 3 år efter, sidder jeg her. Om en uge fylder jeg 22 og i dag har Ed Sheeran ugivet sit tredje album, ÷.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle synes om det hele, da han udgav de to første singler fra albummet tilbage i januar, men langsomt sneg sangen Shape of You sig ind på mig – og så gik jeg ellers og glædede sig til marts. I dag.
Min tur til uni i morges gik meget hurtigere end den plejer, for med god musik i ørerne er selv en bus- og metro-tur, hvor der er tid til at lytte, for kort. Jeg havde dog tænkt klogt, og havde taget mine mintgrønne høretelefoner på; så jeg kunne give alle sangene en hel fair chance og de bedste omstændigheder for lyd, trods larmende mennesker og børnehaver på udflugt.

Og så har jeg ellers småsunget og smådanset resten af dagen. Min tur i Netto efter toiletpapir var en fest og min kop te smagte dét bedre med ørerne fyldt med god musik! Man kan godt høre, at han har udviklet sig. Han eksperimenterer mere, udfordrer sig selv og sine fans. Og så er det alligevel bare ham – Ed Sheeran. Man kan høre ham i hver eneste sang, der er en rød tråd – også selvom der er virkelig meget forskelligt på albummet. Indtil videre er jeg positivt overrasket, og sangen Eraser er helt-vildt-meget blevet min nye yndlingssang! HOLDNUOP, hvor er den god. Så den får I selvfølgelig her:

Har I lyttet? Hvad synes I?

14 (fjollede) spørgsmål

Her sidder jeg, en mandag aften og skriver dette indlæg – det kommer nok først senere, men så er jeg da igang med at skrive… Jeg har lige drukket en kop kaffe og et eller andet siger mig, det måske ikke var helt så smart igen – men altså, når man er kaffetørstig, så er man kaffetørstig. Og jeg har faktisk lige købt god instantkaffe (ja, jeg er sådan en…) – så må man godt.

Da jeg startede denne her blog tilbage i november, var jeg meget opsat på, at jeg egentlig ikke skulle gøre så meget ud af det hele. Det var bare mig, der nedfældede tanker og nogle gange gav lidt lyd fra mig. Men så slog det mig; det kunne være, jeg skulle præsentere mig ordentligt. Mine gamle blogdage på breakingfree.dk (stadig verdens bedste navn!) og Of Books and Coffee er vist forbi – og længe siden! Imens jeg har taget lidt en pause fra det hele er der egentlig sket en masse, og jeg er ikke helt hende dér den underlige, der kun snakker om TwilightGlee, mine yndlingsbøger og musicals. Eller okay, måske mest bare nu i moderate mængder om de sidste to ting; jeg har lært at styre mig. You’re welcome, world.

Så derfor tænkte jeg, her midt i min kaffetåge, at jeg ville udfylde et af de dér (fjollede) get-to-know-me tags med intetsigende spørgsmål. Bare fordi. Måske der er noget nyt information at hente, måske der ikke er – men either way, så kommer der lidt (u)nyttig viden om mig lige her:

Hvad hedder du? Rebecca!  Med c, og ikke k eller ck (ja, jeg er blevet spurgt om dét engang…)

Hvor gammel er du? 21, men lige om lidt bliver jeg 22 – og så kan jeg endelig synge Taylor Swifts 22 med god samvittighed. Jeg har ventet hele mit liv på det her! Eller, lige siden den udkom, altså.

Hvad er din yndlingsdrik? KAFFE. Altid. Intet over, intet under.

Hvad er din yndlingsmad? Hvis man spørger mine veninder, ville de nok sige kylling i karry. Hvis man spørger mig, ville jeg også svare det samme. Det er blevet min go-to-ret, og jeg skal også have det i aften – hurra!

Hvad er din yndlingsdessert? Alt der har med chokolade at gøre.

Hvad er dit yndlings TV-program? Jeg ser ikke så meget tv, men når jeg gør – så ser jeg kun det bedste: Bagedysten (i alle afskygninger – men helst den engelske!), Gift ved første blik, Grænsepatruljen (… all your arguments are invalid, det er altså godt!) og for nyligt er jeg blevet bidt af Nybyggerne! Og ellers er jeg vild med madlavningsprogrammer – særligt Nigella fra Nigella Bites er en rar dame – og dedikeret Eurovision-fan, når det ruller hen over skærmen i foråret.

Hvad er den sidste ting, du har købt? Endnu en pæn notesbog til min samling. Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge den til – men den pynter.

Hvad er din yndlingsfarve? Hvis man ser mit værelse, tror jeg de fleste ville gætte på, at det er orange. Det er måske egentlig også meget rigtigt; dén og så andre farver i varme nuancer. Men mest rød.

Hvilket sted, drømmer du om at besøge? En dag håber jeg på, at jeg har en hel masse penge og kan tage til New York igen. Jeg har været der før med min familie, men det var ‘kun’ et par overnatninger og tiden blev mest af alt brug på at se dét, man skulle se, inden vi tog videre. Nej, det er ikke fordi, det er helt vildt dyrt og pricy, men med alle de musicals, jeg helst skal se, når jeg er derhenne… så tror jeg det kræver, jeg har en masse penge.

Hvad er din yndlingsbog? En gang var jeg ret god til at udvælge og udpege min yndlingsbog. I dag er jeg ikke så god til det; der er så mange gode!

Hvilken blog er din yndlingsblog? Jeg må indrømme, at jeg ikke helt er så meget inde i blogging-gamet, som jeg plejede at være. Men jeg læser troligt med hos Cathrine og Miriam.

Hvilken musical er din yndlingsmusical? Egentlig stod der først “yndlingsfilm” i det her spørgsmål, men besluttede mig for at lave det lidt om; for jeg ser ærligt talt ikke særlig mange film – min tålmodighed er aldrig rigtig til det. Til gengæld! Så ser jeg en masse musicals, og pt. er min yndlings Waitress, som har verdens bedste sange (lyt lige her)! Og så ved vi alle sammen jo godt, at min alleryndlings er verdens bedste Wicked. Intet nyt under solen dér!

Hvad er dit yndlingsmusik, der altid får dig i godt humør? Sara Bareilles musik! Always! Jeg aner ikke hvorfor, men der er et eller andet over hendes musik og hendes stemme, der får mig i godt humør! Ellers en rigtig god musical-sang. Helst ét af de der helt store numre, der kommer til sidst – the 11 o’clock number – SÅ bliver jeg rigtig glad!

Og sidst men ikke mindst – the crucial one (!), kan du lave mad? Jeg er ret god til at bage pandekager, og det ved vi jo godt er dét, der tæller…

Tirsdagsmandag – men hvor jeg når bussen

I går var det mandag, men der havde jeg altså fri. Så nu introducerer jeg: Tirsdagsmandag istedet for mandagsmandag.

Dagen, hvor det hele går lidt galt og havregrøden brænder semi-på, kaffen er lunken og man konstant er vågnet i løbet af natten, hvorfor klokken 6.30 lige pludselig føles som verdens tidligste tidspunkt at stå op på (…men det er det jo også).

I det mindste nåede jeg mirakuløst min bus i dag, så jeg satser kraftigt på, at dagen bliver en lille smule bedre. Om ikke andet, så er der jo altid en ny dag i morgen, jeg kan få en lidt bedre start på.

How to: Semesterstart

SÅ. Nu har jeg overstået mandagen og den dér frygtede semesterstartsdag, hvor ferien slutter og man er tilbage i unis vante rammer. Her får I lige nogle tips til, hvordan man kan gøre sådan en dag meget bedre:

  • Lad være med at stå så meget i dine egne tanker, når du venter på metroen, at dén du skulle med når at standse på perronen, tage folk ind, lukke dørene og køre igen… før du pludselig lægger mærke til det.
  • Overvej lige at busserne altid er forsinkede (og hvorfor var det igen, jeg bruger så meget offentligt transport!?) – og tag måske afsted i lidt bedre tid end 5 minutter før, når du ved, det tager dig omkring 10 minutter at gå til busstoppestedet.
  • Havregrød kan godt brænde på. Husk det!
  • Hvis du dagen før siger, du vil læse den sidste tekst, du mangler at læse, om morgenen inden forelæsning… så kommer det højst sandsynligt ikke til at ske. I hvert fald ikke hvis dit navn er Rebecca og du bruger en time af din morgen på at snooze (husk lige at sæt tid af til dét – altså at udskyde vækkeuret).
  • Og sidst men ikke mindst – hvis du lige har lavet en kop kaffe og kun har 3 minutter til at drikke den… så kommer det het højst sandsynligt HELLER ikke til at ske. Uanset hvor meget, du har brug for dén kop.

Men in all seriousness; så har det faktisk været en ret fin dag af slagsen – omend lidt lang. Mine nye fag er spændende og jeg har spist søde kartofler til aftensmad; det skal nok blive godt!

kaffe.png

Og så er det spændende at se, hvordan det kommer til at gå med det dér blogging, når semestret rigtigt er igang og jeg reelt har en masse at lave igen (men bare det ikke er så meget ligesom de to sidste semestre – så er jeg lykkelig!). Jeg lover intet, men holder humøret højt! … Hvis der altså er nogen, der læser med.

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen