Lyden af stilhed

Kender I det, hvor man kommer hjem og stilheden er helt øredøvende? Måske det burde være trist – men lige nu er det helt rart efter en hel dag på studie med alt for mange kopper kaffe (én gang træt, altid træt) og 5 timer med specialesnak. Jeg er på mit næstsidste semester af min kandidat, og næste efterår skal jeg mure mig inde og skrive 60 siders kloge ord, der forhåbentligt skal ende ud i et form for speciale. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg glæder mig eller gruer for det (tips og tricks modtages med kyshånd!); det lyder meget idyllisk kun at skulle fokusere på én ting, men omvendt har jeg virkelig svært ved at se, hvordan jeg nogensinde kommer fra A til B. Så for at sikre mig den bedst mulige skriveproces, har jeg selvfølgelig besluttet mig for at skrive om musicals. Resten af detaljerne er jeg ikke helt sikker på endnu… men det kommer vel (forhåbentligt). Om ikke andet er jeg nu efter endt specialeseminar klædt lidt bedre på til det hele – eller, det håber jeg. Til gengæld skal jeg stadig lige forlige mig med tanken om, at jeg snart er færdig med min uddannelse… det har jo lige været 2014!? Ikke??!

Så altså, kort fortalt: Nu sidder jeg altså bare her, og lytter til stilheden, lader op, reflekterer over mit liv (en tilbagevendende aktivitet i min hverdag) og drikker endnu en kop kaffe, inden jeg om en time atter sætter mig på cyklen og mødes med mine veninder til mad og forhåbentlig lidt mindre stilhed. Egentlig en ret fin dag af slagsen, hvis jeg selv skal sige det. Har I haft en god dag?

P.S. Har I lyttet til det nyeste afsnit af min podcast Den Rette Hylde? Vi snakker om, hvordan vores liv ville se ud, hvis de var bøger… Lyder det underligt? Tag et lyt og find ud af, hvad jeg egentlig mener! 

P.P.S. Hvis der stadig er nogen derude, der læser med – tak!

Back in business!

Det var en mørk og stormfuld aften … eller det hele skete forleden. Jeg havde en af de dér nætter, hvor jeg mest af alt bare søgte efter en god undskyldning for ikke at gå i seng – I ved, følelsen af at være virkelig træt, men samtidig også virkelig ikke have lyst til at sove (måske det bare er mig?). Egentlig har jeg længe gået og tænkt på, at jeg gerne ville starte lidt forfra med min blog; købe et domæne og bestemme lidt mere over det hele. Komme tilbage til mine (blog)rødder, som dengang jeg var 14 år og brugte mine nætter på at designe hjemmesider og rode med koder og alt muligt underligt i Photoshop. Og pludselig havde jeg købt et domæne, downloadet WordPress på ny og rykket mine blogrødder op. Så nu er jeg altså her – på fortsaettelsefoelger.dk! Vi kan stadig godt blive enige om, at det er et lidt fjollet navn; æ’er og ø’er er vist ikke det nemmeste eller det smarteste, når man befinder sig på internettet, men det er bare så rammende for bloggen. Så det beholdte jeg naturligvis!

Spændende historie, ikke? Egentlig ved jeg ikke helt, hvor jeg vil hen med det hele, udover at byde jer velkommen til Fortsættelse Følger 2.0! Nu med et helt nyt udseende og nyt domæne, men stadig med mig bag roret og min dårlige blogmoral. I må ikke være alt for meget efter mig, hvis der ikke følger en fortsættelse lige med det samme – men skiftet har givet mig væsentlig mere blod på tanden. I ved, ligesom når man har gjort forårsrent og lavet en Mari Kondo på alle sine ting; sådan har jeg det lige nu. Bortset fra jeg ikke rigtig har smidt noget ud – alt det gamle er her stadig… måske det egentlig bare var en dårlig sammenligning. Uanset hvad – velkommen til!

Om cykler og biblioteker og det midt imellem

IMG_5856.JPG

I dag burde i princippet være en dårlig dag – I ved, sådan en, hvor man går hjem og trøstedrikker kaffe og spiser chokolade (- hvilket jeg, trods dårlig dag eller ej, nu alligevel har gjort). Min cykel punkterede i dag på vej til arbejde. Det er anden gang indenfor tre dage. Ja. 2/3 dage har jeg levet med en punkteret cykel den her uge, og 2/3 gange har jeg måtte betale alt for mange penge for hjælp, fordi jeg simpelthen ikke forstår mig på cykler. Først fordi den skulle lappes, så fordi den skulle have et nyt dæk. Hvorfor den først cykelhandler ikke fortalte mig, at den ikke kun kunne reddes med en lapning forstår jeg ikke – men altså, det må være som det er. Og udover dét, så har vejret været trist og gråt (i hvert fald i morges), og jeg kom alt for sent i seng i går, fordi jeg var i Odense og se musical (mere om dét senere!) og vi tog et tog hjem, der først var i København klokken to om natten. Så er der ligesom lagt an til en dag, der ikke helt går, som man gerne vil have det, ikke?

Men underligt nok, har jeg været i overraskende godt humør i dag. Det var som om, at alle mine yndlingssange blev spillet, da jeg trak min cykel mod arbejdet og dagen alligevel gik meget hurtigt. Og som om det ikke var nok, så fik jeg studierabat og lyn-service hos cykelmanden, så jeg straks på nye dæk kunne trille hjemad – med et pitstop på biblioteket. For sådan ét er jeg åbenbart (?) begyndt at bruge igen. Pludselig gik det op for mig, en sen lørdag nat, at verden bogstaveligtalt er for mine fødder, når jeg logger ind på bibliotek.dk; så nu har jeg en vindueskarm fyldt med lånte bøger (får jeg nogensinde dem alle læst?) og er indtil videre blevet én læseoplevelse rigere. Jeg ved ikke, om det også er derfor, dagen har været helt okay i dag – men måske det er en del af det.

… og sådan gik jeg fra cykler til bøger. As usual. Skriver jeg om andet herinde? Jeg tror det ikke, men håber at dagen i morgen bliver ligeså god!

Verdens længste januar

Det var egentlig først, da jeg forleden læste hos nogen, at de synes, at januar havde varet i flere år, at det gik op for mig, at jeg egentlig har haft det lidt på samme måde. Jo, jeg ved, at det bliver lysere dag for dag; jeg ved også godt, at vejret egentlig har været fint og tørt og solrigt på det sidste. Men det ændrer stadig ikke på, det er koldt og mørkt om morgenen og dagene i øjeblikket varer evigt (selvom det netop er blevet lyst, mens jeg har siddet og skrevet dette på et par minutter).

Måske det i bund og grund handler om, at jeg i et forsøg på at tage det stille og roligt gennem min kandidat, kun har ét fag det her semester. Som først starter i slutningen af marts. Hvad skal jeg dog bruge al den tid på? Kan jeg overhovedet administrere det? Det kan jeg nok godt. Men først skal jeg lige have kastet den sidste januar og ferie-stemning af mig, pudse mine briller og gå igang med noget fornuftigt. Godt der stadig er lidt tid til februar…

Skærmbillede 2019-01-24 kl. 08.12.27.png

Leave what’s heavy…

Er åbenbart blevet sådan et menneske (blogger? er egentligt dét, når jeg kun skriver så sporadisk?), der kun kan sætte mig ved tasterne, når det hele er lidt nostalgisk og vemodigt – og sent på aftenen, ikke mindst.

For her sidder jeg. Midt i en form for limbo-land. Rundt om mig er der skraldeposer, kufferter og ting, jeg egentlig burde tage mig af. Om 2 dage drager jeg mod det danske igen, og pludselig er jeg blevet konfronteret med det alt for store spørgsmål: Hvordan pakker man egentlig 5 måneders liv ned i 2 kufferter?

Lige nu synes det en kende uoverskueligt og umuligt, og egentlig burde jeg nok bare sove på det, men lige nu lytter jeg til denne sang, som egentlig er meget passende – også i forhold til mine pakke-skills: Leave what’s heavy, what’s heavy behind…

Scroll to top