Hvor blev tiden lige af?

Kender I de dér øjeblikke i ens liv, hvor man bare ikke kan følge med? Hvor man bliver ved med føle, at man halter bagud – selvom man måske egentlig ikke gør det? Sådan havde jeg det, da påskeferien begyndte. Der var alt for få dage til alt det, jeg gerne ville – og skulle. I mandags blev følelsen lidt for meget, og jeg kunne ikke helt være i det… Indtil jeg blev enig med mig selv om, at det jo ikke nytter noget at blive ved med at tænke på alt det, jeg skal have gjort. Måske jeg bare burde gøre det. Og så besluttede jeg mig for at sætte mig udenfor i mit kollegies have, skrue godt op for musikken i mine høretelefoner og gå igang med at læse til det dér fag, som jeg snart skal skrive eksamensopgave i, som blev ved med at spøge i mit baghoved. Og dér har jeg troligt befundet mig de sidste par dage… Og selvom jeg endnu ikke har fået det store gennembrud opgave-wise, så er jeg i hvert fald ét skridt tættere på noget. 

Så lad dette indlæg være en påmindelse til mig selv om, at nogle gange så bliver alt lidt mere overskueligt, når man rent faktisk tager sig sammen til at gøre det, man tænker på. Og så hjælper det gode vejr altså også altid! Jeg håber, I har haft en god påske (og har husket solcremen) 🙂

Glimt fra marts

Marts er egentlig en underlig måned; den føles altid virkelig kort og virkelig lang på én og samme tid. Måske det er fordi, jeg har fødselsdag i starten af marts, hvor dagene altid går vildt hurtigt, indtil jeg når forbi dagen og tiden snegler sig afsted igen. Og nu er den overstået. Endnu engang.

Derfor tænkte jeg det kunne være hyggeligt at samle lidt glimt fra måneden der gik, for hvis jeg selv skal sige det, så har den budt på ret så mange gode og fine oplevelser! Jeg håber, at det forsætter her i april… men mon ikke?

Min marts startede ud med en hel fænomenal koncert med Maggie Rogers! Jeg forstår ikke 1.) hvordan koncerten kunne gå hurtigt (fordi den var så god, og jeg havde glædet mig alt for meget og alt for længe) og 2.) hvor hun får al sin energi fra! Hele koncerten igennem hoppede, dansede og sang hun af sine lungers fulde kraft og krængede sit hjerte ud på allerfineste vis. Jeg elsker, hvordan hun kombinerer glade melodier, der er umulige at stå stille til, med hendes fine, tænksomme tekster i hendes  lyd- og tekstunivers! Og så er hun altså virkelig dygtig live!

Marts måned stod også på en tur i balletten. Helt tilbage i april sidste år gav min veninde og jeg vores anden veninde en billet i fødselsdagsgave – vi havde bare lidt glemt at tænke på, at 1.) balletsæsonen var ved at lakke med enden i april, og 2.) efter sommeren var både min veninde og jeg på udveksling. Men altså, så ventede vi bare lidt længere! Og Askepot skuffede ikke! Sådan en fin forestilling, der indeholdte alt dét, som en god ballet skulle – flotte kostumer, dygtige dansere, pæn musik og en sød historie, som gjorde mig helt nostalgisk. #Askepot4ever

Som nævnt tidligere, så er marts min fødselsdagsmåned, hvilket betyder, at jeg altså nu er 24 år. Det ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til. Ærligt har jeg en lille smule alderskrise… men altså, jeg blev fejret godt med brunch (og verdens dyreste æggemad!), pandekager, gaver og søde mennesker. Kan man egentlig ønske sig mere?

I marts mødte jeg kvinden bag fænomenet SKAM. For det var også måneden, hvor min veninde og jeg drog til Politikens Hus for at høre instruktør Julie Andem fortælle om alt fra sit eget teenageliv til livet efter hele SKAM-bølgen. Det var virkelig fint og tilpas nørdet – og så købte jeg (selvfølgelig) manuskriptet til min yndlingssæson (sæson 2 <3) og fik den signeret. Bare fordi, ikke?

Nå, men jeg var åbenbart ikke færdig med alle mine kulturoplevelser i marts… for jeg nåede også at se Phantom of the Opera, der gav mig de vildeste flashbacks til min gymnasietid, hvor jeg sad på mit kælderværelse og ikke lavede andet end at lytte til, se og læse om musicalen. Det var tider! Og den var også rigtig flot – altså opsætningen. Men det sjove ved Phantom er, at skaberen Andrew Lloyd Webber har lavet regler for, hvordan den må opsættes; det skal være samme kostumer, samme scenografi, samme skuespil, samme sangteknik – uanset land og produktion. Man må ikke ændre noget. Virkelig også har sin charme, men også gør, at det ikke er videre overraskende. Men altså, jeg er glad for, jeg nåede at se den! Og det er stadig noget af det allersmukkeste musicalmusik, jeg kender!

I slutningen af marts begyndte min undervisning også igen. Jeg har valgt at strække min kandidat med et halvt år, hvilket betyder, jeg kun har ét fag det her semester, inden jeg skal skrive mit specialespeciale (!). Faget er for både bachelor- og kandidatstuderende, og da dem fra bacheloren skal i praktik dette semester – så har man altså valgt at sørge for, at faget starter 7 uger inde i semestret istedet for 1. februar. Det er helt underligt, men også ret rart at være igang igen og læse – om end også lidt stressende, for det er virkelig intensivt. Til gengæld betyder det også, at jeg er en masse mere på uni, hvor jeg drikker kaffe, spiller bezzerwizzer og snakker med alle mine bedste venner fra studiet – dét og dem har jeg savnet!

Måske I har opdaget det, måske I ikke har. Men marts var også måneden, hvor jeg endelig kunne se igen. Eller i hvert fald den sidste dag af måneden. For jeg har endelig (efter at have gået i alt for lang tid og undret mig over, at jeg ikke kunne se busskilte, samt være ved at køre overfor rødt, fordi jeg ikke kunne se, at den grønne pil, der lyste til højre rent faktisk var en pil), fået nye briller! Jeg kan hermed konkludere, at verden aldrig har været klarere! Og så er jeg egentlig ret vild med dem, vil jeg bare lige indskyde (for det må man godt sige).

Og så må jeg ikke glemme at nævne, at marts også har budt på masser af podcastlavning med min allerbedste partner in crime, Sissel. Til jer, der ikke ved det, eller har glemt det (hvilket jeg ikke forstår, for synes altid, jeg snakker om det), så laver vi den ugentlige podcast Den Rette Hylde, hvor vi snakker om alle de bøger, vi læser – og ikke læser. I slutningen af februar var det et helt år siden, vi fik ideen og optog første afsnit! I går optog vi afsnit 38, og det er helt vildt at tænke på, at vi 1.) er nået så langt, 2.) folk rent faktisk har lyst til at lytte til os og 3.) vi har set hinanden stort set hver torsdag, siden vi startede. Forhåbentligt bliver vi ved lang tid endnu, for det er noget af det allerhyggeligeste, jeg ved! Juhu!

Og så nåede jeg vist også godt omkring i min marts. Og hvad er min konklusion så? Det har faktisk været en ret god måned! Jeg har lavet gode ting  og dagen er blevet længere og lysere (selvom konceptet sommertid altid føles som en dum idé, når man vågner søndag morgen helt forvirret) – dét er noget, jeg sætter pris på!

Hvis I er nået helt herned i indlægget, så håber jeg, at I for det første er overlevet ( 😉 ), og så håber jeg også, at I får den allerbedste weekend!

En uge der gik (hurtigt)

Til lyden af Kristian Kristensens fløjsbløde stemme sidder jeg her, halv ti om aftenen, midt i læsningen af en akademisk artikel til morgendagens undervisning om publikumsoplevelser. Egentlig er det meget spændende, men kombinationen af tidspunktet og manglende kaffe gør, at jeg endte herinde istedet. Min koncentration har været ikke-eksisterende i dag, så det kan være, jeg ender med bare at udskyde de sidste 5 sider til i morgen tidelig. Måske det sker, måske det ikke sker.

Kender I det… Min uge er gået heltvildtstærkt uden jeg egentlig ved, hvad jeg sådan rigtigt har brugt den på – og samtidig har den også varet i hundrede år. Jeg har brugt mange af mine timer ude på biblioteket på uni og læst kloge ord til mit eneste fag dette semester, som er startet denne uge (I må ikke spørge mig om, hvorfor det først er startet nu – det er en længere forklaring). Jeg har også været lidt på arbejde. Og så har jeg grint, vundet i Bezzerwizzer, været i teatret, spist aftensmad og hygget mig med søde mennesker. Så alt I alt har det været en fin uge –  men nu glæder jeg mig også til en weekenden uden nogle nævneværdige planer. Selvom ugen (næsten) kun har været fyldt med gode ting, så er det også rart at lave ingenting – og tiltrængt, ikke mindst.

Har I haft en god uge?

Lyden af stilhed

Kender I det, hvor man kommer hjem og stilheden er helt øredøvende? Måske det burde være trist – men lige nu er det helt rart efter en hel dag på studie med alt for mange kopper kaffe (én gang træt, altid træt) og 5 timer med specialesnak. Jeg er på mit næstsidste semester af min kandidat, og næste efterår skal jeg mure mig inde og skrive 60 siders kloge ord, der forhåbentligt skal ende ud i et form for speciale. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg glæder mig eller gruer for det (tips og tricks modtages med kyshånd!); det lyder meget idyllisk kun at skulle fokusere på én ting, men omvendt har jeg virkelig svært ved at se, hvordan jeg nogensinde kommer fra A til B. Så for at sikre mig den bedst mulige skriveproces, har jeg selvfølgelig besluttet mig for at skrive om musicals. Resten af detaljerne er jeg ikke helt sikker på endnu… men det kommer vel (forhåbentligt). Om ikke andet er jeg nu efter endt specialeseminar klædt lidt bedre på til det hele – eller, det håber jeg. Til gengæld skal jeg stadig lige forlige mig med tanken om, at jeg snart er færdig med min uddannelse… det har jo lige været 2014!? Ikke??!

Så altså, kort fortalt: Nu sidder jeg altså bare her, og lytter til stilheden, lader op, reflekterer over mit liv (en tilbagevendende aktivitet i min hverdag) og drikker endnu en kop kaffe, inden jeg om en time atter sætter mig på cyklen og mødes med mine veninder til mad og forhåbentlig lidt mindre stilhed. Egentlig en ret fin dag af slagsen, hvis jeg selv skal sige det. Har I haft en god dag?

P.S. Har I lyttet til det nyeste afsnit af min podcast Den Rette Hylde? Vi snakker om, hvordan vores liv ville se ud, hvis de var bøger… Lyder det underligt? Tag et lyt og find ud af, hvad jeg egentlig mener! 

P.P.S. Hvis der stadig er nogen derude, der læser med – tak!

Back in business!

Det var en mørk og stormfuld aften … eller det hele skete forleden. Jeg havde en af de dér nætter, hvor jeg mest af alt bare søgte efter en god undskyldning for ikke at gå i seng – I ved, følelsen af at være virkelig træt, men samtidig også virkelig ikke have lyst til at sove (måske det bare er mig?). Egentlig har jeg længe gået og tænkt på, at jeg gerne ville starte lidt forfra med min blog; købe et domæne og bestemme lidt mere over det hele. Komme tilbage til mine (blog)rødder, som dengang jeg var 14 år og brugte mine nætter på at designe hjemmesider og rode med koder og alt muligt underligt i Photoshop. Og pludselig havde jeg købt et domæne, downloadet WordPress på ny og rykket mine blogrødder op. Så nu er jeg altså her – på fortsaettelsefoelger.dk! Vi kan stadig godt blive enige om, at det er et lidt fjollet navn; æ’er og ø’er er vist ikke det nemmeste eller det smarteste, når man befinder sig på internettet, men det er bare så rammende for bloggen. Så det beholdte jeg naturligvis!

Spændende historie, ikke? Egentlig ved jeg ikke helt, hvor jeg vil hen med det hele, udover at byde jer velkommen til Fortsættelse Følger 2.0! Nu med et helt nyt udseende og nyt domæne, men stadig med mig bag roret og min dårlige blogmoral. I må ikke være alt for meget efter mig, hvis der ikke følger en fortsættelse lige med det samme – men skiftet har givet mig væsentlig mere blod på tanden. I ved, ligesom når man har gjort forårsrent og lavet en Mari Kondo på alle sine ting; sådan har jeg det lige nu. Bortset fra jeg ikke rigtig har smidt noget ud – alt det gamle er her stadig… måske det egentlig bare var en dårlig sammenligning. Uanset hvad – velkommen til!

Scroll to top