Mandagsmusik: James Bay – Wild Love

ENDELIG! Efter lang tids venten har min yndlings James Bay udgivet en ny single! Hurraaa! En dag jeg har gået og ventet på i ALT for lang tid, for hvis der er en musiker, jeg kan lide – så er det altså ham!

Men altså, kender I det, når en musiker man virkelig godt kan lide pludselig skifter stil og lyd og man ender med at sidde tilbage sådan lidt forvirret? Sådan har jeg det altså lidt med singlen Wild Love. Jeg kan godt leve med, at han i efteråret klippede sit lange hår af og smed sin karakteristiske hat. Jeg er helt med på, at man nogle gange har brug for en forandring og en ny start – I’ve been there. Selvom det gjorde en lille smule ondt i mit lille fangirl-hjerte.

Jeg er dog en lille smule splittet i forhold til sangen; det hele virker lidt for overproduceret, og jeg forstår ikke helt, hvorfor hans flotte og inderlige stemme skal drukne i effekter. Til gengæld har jeg dog også hørt sangen et par gange eller hundrede bare i dag, og hvis det ikke er et tegn på, at der er noget ved sangen, der fanger, så ved altså jeg ikke hvad der ellers skulle indikere det. Og så kan han stadig et eller andet med sine tekster…

Så min konklusion er: Måske det bare er noget, man (læs: jeg) skal vænne sig til. Det håber jeg. Og så glæder jeg altså stadig alt for meget til hans nye album på et eller andet tidspunkt udkommer i foråret! Det bliver GODT!

Om det er mandag? Også i dén grad!

Skærmbillede 2017-11-27 kl. 19.01.29

1.) Det regner og 2.) prins Harry er blevet forlovet – hvilket naturligvis er en god ting, for er der noget, jeg er stor fan af, så er det kongelige bryllupper – og jeg glæder mig allerede til foråret 2018! Men jeg kunne forestille mig, at der sad et par mennesker rundt omkring i verden og var en lille smule triste og følte, det var grund til en rigtig mandagsmandag-følelse.

Til gengæld findes der rar regnvejrsmusik til at opsøde sådan en følelse – blandt andet First Aid Kit, der muligvis er det hyggeligste at lytte til, mens regnen trommer på ruden. Så det er det, jeg i skrivende stund gør, mens jeg forsøger at glemme alt om, at jeg snart skal udenfor igen og slæbe mig til yoga. Den tid, den sorg.

Så værsgo’ – lav en kop te og lyt en gang eller to, så bliver mandagen god.

Taylor Swift er ved at blive voksen – og det er helt okay

Taylor Swift - reputation

Det er lørdag, jeg har sovet længe efter verdens længste uge – og i går udkom Taylor Swifts sjette album. Jeg har før nævnt, at jeg har været fan i lang tid – men jeg har også nævnt, at jeg var ret skeptisk, da hun udgav sine nye singler fra albummet, reputation – det var ikke lige dén slags musik, jeg forbandt med Taylor Swift. Ikke kun fordi, at jeg forbinder hendes musik med country (for that’s long gone!), men hun har altid haft styr på sin historiefortælling og hendes tekster – og melodier. Den første single, Look what you made me do, levede bare ikke helt op til dét.

Men nu har jeg altså givet det nye album en chance. Og faktisk er jeg ret positivt overrasket – Look what you made me do er stadig den dårligste sang på albummet (så jeg forstår slet ikke, hvorfor den overhovedet var førstesinglen!?), men der er en del andre gode sange på det! Særligt er jeg vild med Don’t blame me, Getaway Car og Call It What You Want – og førstnævnte har jeg lyttet alt for meget til siden igår. Den er så dejlig dramatisk!
Generelt synes jeg, at reputation minder en del om hendes forrige album 1989, som jeg har hørt til uigenkendelighed – men lidt mere eksperimenterende, for formålet er jo at ryste den gamle Taylor af sig.  Jeg kunne nu godt lide den gamle Taylor, så jeg glad for, at det nu også virker som om, at hun ikke er helt død endnu; der er også blevet plads til de mere stille sange med teksten og stemmen i fokus.

Som en anmelder på Gaffa skrev, så er Taylor Swift ved at blive mere voksen i sin nye musik – og det er måske også helt okay, når alt kommer til alt. Selvom jeg elskede hendes første albums, så er det måske også meget fint, at vi alle udvikler os – og jeg heller ikke selv sidder fast dér.

https://www.youtube.com/watch?v=oyB4VWIrCUk

 

I øjeblikket lytter jeg til…

Jeg lytter altid mere til musik, når kalenderen rammer de mørke efterårsmåneder. I ved, på den der lidt intense og høje måde – der er et eller andet ved at sidde helt i mørket med en kop te, høretelefoner og virkelig højt musik, mens man glemmer verden omkring en. Måske det også er derfor, at jeg har en spilleliste på Spotify, der hedder Februar, som er fyldt med alle de sange, jeg allerbedst kan lide at lytte til, når jeg trænger til bare at lytte og ikke lave så meget andet.

Den her november er ingen undtagelse – især ikke med alt det nye, gode musik der bliver ved med at udkomme! Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte, eller hvad jeg skal have på repeat (som er den ultimative kærlighedserklæring!)… Til gengæld har jeg prøvet at gøre et forsøg for jer, og har samlet tre af de sange, jeg konstant vender tilbage til i øjeblikket – og det er godt!

Mø – When I Was Young. Jeg elsker MØ! Hendes energi, hendes tekstunivers, hendes musik! Selvom stort set alle nu ved, hvem hun er, så har hun stadig formået at bevare sin helt egen lyd på sin nye EP, og det er jeg ret så stor fan af. Det samme er jeg af den her sang, der giver mig lyst til at synge højt-højt-HØJT med!

Sam Smith – Pray. Jeg har egentlig aldrig rigtig lyttet særlig meget til Sam Smith – hans tidligere sange, har ikke sagt mig så meget. Til gengæld er hans nye album, The Thrill of It All, heltvildtgodt og så er jeg især vild med den her sang fra det. Bare vent til gospelkoret starter; så er I også solgt!

Blaue Blume – Ebony. Jeg kunne desværre ikke finde en video til denne sang på Youtube, men til gengæld kan I lytte til den på Spotify HER. Blaue Blume hørte jeg første gang tilbage i 2014, da jeg lige havde fået min radio. De er anderledes, helt deres egne og ret kreative – og ‘Ebony’ er sådan en sang, hvor man både får lyst til at danse, men også tænke lidt over tilværelsen. Den bedste kombination!

Hvad lytter I til?

… Ready for it?

Svaret er både ja og nej.

Og hvad snakker jeg overhovedet om? Taylor Swift – og hendes to nye sange.

Den første, Look what you made me dohørte jeg første gang, mens jeg var på ferie. Mit internet var tvivlsomt, men intet kunne stoppe mig, nu hvor Taylor Swift endelig havde udgivet nyt musik efter tre lange år! Som inkarneret Swift-fan, sad jeg dér. Med hjertet i halsen (eller I ved…) og trykkede spændt ‘afspil’. De første par sekunder var gode, I was into it. God melodi og det hele, jeg kunne godt se mig selv lytte til den. Og så kom omkvæddet. Og den famøse linje “The old Taylor can’t come to the phone right now because she is dead“. Og så gjorde mit fangirl-hjerte et lille smule ondt.

Selvom jeg har hørt den en del siden, så er jeg stadig ikke helt sikker på, jeg er virkelig vild med den. Og det er ikke kun fordi, Taylor Swift har skiftet stil og blevet mere… edgy (og den gamle Taylor er død – åbenbart). Okay, jo – jeg savner country-Taylor, men hun har været long gone, siden hun udgav Red – så dén del af hendes sangunivers har jeg savnet i lang tid. Jeg synes bare virkelig, at Look what you made me do er en rodet sang. Taylor plejer at være så god til at opbygge sine sange og fortælle historier gennem dem – og det mangler den altså. Genreskift eller ej.
Og så var der jo også lige den dér musikvideo til den, der (igen) føltes som et lille stik i hjertet, som trofast fan siden 2008, da alle hendes gamle ‘karakterer’ dukkede op og blev afskrevet. Én efter en.

Skærmbillede 2017-09-03 kl. 23.15.19Skærmbillede 2017-09-03 kl. 23.08.35

Nå, men i dag er hendes anden single udkommet. Den hedder … Ready for it? og jeg ved (som sagt) altså ikke, hvor klar jeg egentlig er. Jeg synes til gengæld at sangen er væsentlig bedre end den første single, så måske det går i den rigtige retning? Selvom det (stadig) er meget anderledes, kan jeg genkende lidt mere af Taylor i den, end jeg kunne med den første – så nu er jeg semi-håbefuld og spændt på at høre resten af albummet Reputation, når det udkommer til november.

Og imens lytter jeg til en masse af hendes gamle sange, og synger allerhøjest med på Should’ve said no, som er min alleryndlings Taylor Swift-sang!

Scroll to top