Bag om

migJeg hedder Rebecca og jeg er 25 år gammel. Jeg er uddannet cand.mag. i Teater- og performancestudier, elsker musicals, stor fan af (dumme) madvideoer på YouTube, overspringshandlinger og at skrive herinde.

Jeg er desuden også ret stor fan af bøger og kaffe – førstnævnte får jeg ikke læst særlig mange af (selvom jeg gerne ville). Sidstnævnte drikker jeg ret meget af (- nogle ville måske mene for meget).

Bloggen er navngivet fortsættelse følger med henblik på, at navnet ikke behøver at være alt for forpligtende eller sigende – der er plads til det uventede, det spontane og de spøjse indfald. Nogle gange anmelder jeg ting, jeg har set, læst eller hørt, og andre gange skriver jeg om det, jeg allerbedst kan lide. Men fortsættelse følger altid – bare rolig!

Ved siden af bloggen laver jeg desuden også podcasten Den Rette Hylde, der handler om at finde motivationen til at læse bøger igen, for let’s face it, nogle gange går livet lidt for hurtigt til at få vendt bare én side. Du kan finde os på iTunes, Soundcloud og alle mulige andre podcaststeder – og jeg ville elske, hvis du lyttede med!

Har du lyst til at kontakte mig, kan du skrive til mig på rebeccavaever@gmail.com, så skal jeg nok love at svare 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen