Hvor blev tiden lige af?

Kender I de dér øjeblikke i ens liv, hvor man bare ikke kan følge med? Hvor man bliver ved med føle, at man halter bagud – selvom man måske egentlig ikke gør det? Sådan havde jeg det, da påskeferien begyndte. Der var alt for få dage til alt det, jeg gerne ville – og skulle. I mandags blev følelsen lidt for meget, og jeg kunne ikke helt være i det… Indtil jeg blev enig med mig selv om, at det jo ikke nytter noget at blive ved med at tænke på alt det, jeg skal have gjort. Måske jeg bare burde gøre det. Og så besluttede jeg mig for at sætte mig udenfor i mit kollegies have, skrue godt op for musikken i mine høretelefoner og gå igang med at læse til det dér fag, som jeg snart skal skrive eksamensopgave i, som blev ved med at spøge i mit baghoved. Og dér har jeg troligt befundet mig de sidste par dage… Og selvom jeg endnu ikke har fået det store gennembrud opgave-wise, så er jeg i hvert fald ét skridt tættere på noget. 

Så lad dette indlæg være en påmindelse til mig selv om, at nogle gange så bliver alt lidt mere overskueligt, når man rent faktisk tager sig sammen til at gøre det, man tænker på. Og så hjælper det gode vejr altså også altid! Jeg håber, I har haft en god påske (og har husket solcremen) 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to top