Hei fra Bergen!

Udenfor siler det ned, og regnen trommer på mit vindue med den fineste udsigt til grøn skov. Sådan har det været de fleste dage, siden jeg for lidt over en måned siden ankom til Bergen i Norge. Allerede da jeg trådte ud af flyvemaskinen, kunne jeg dufte regn – en helt underlig følelse, når man få timer inden havde befundet sig i solskinsrige og grillforbuds-ramte Danmark.

Men her er rart her i Norge, og Bergen er en virkelig, virkelig hyggelig by. Meget hjemligt og velkendt, og så alligevel ikke. Jeg har fundet ud af, at selvom jeg måske nok kan forstå det meste af, hvad folk siger til mig – så har jeg også meget nemmere ved at misforstå. Altså, især når ‘rart’ betyder ‘mærkeligt’ på norsk. Det glemmer jeg stadig ofte. Jeg snakker dog allermest engelsk, for jeg bor på et stort kollegie, hvor alle udvekslingsstudenter bliver sendt hen (…virker det som) – men her er fint, fornuftig husleje og søde mennesker.

Og hvad har jeg så lavet den sidste månedstid? Meget. Jeg kan slet ikke holde styr på det. Det føles som om, at jeg har været her i meget længere tid. På den gode måde, altså. Jeg har oplevet så meget og mødt så mange mennesker… men det er kun godt, selvom jeg stadig ikke helt forstå, at jeg skal være her helt til december. Jeg tror ikke helt, at jeg forstår, at jeg bor her, at det her er mit hjem og hverdag, selvom jeg må indrømme, at efter min undervisning er begyndt, så er det dog blevet mere hverdagsagtigt.

Hvordan har I det i Danmark? Er humøret højt? Jeg vil forlade jer og måske kaste mig ud i en oprydningsprojekt og drikke en kop kaffe, for jeg ville egentlig bare lige hoppe forbi og sige hej og bryde min stilhed. Forhåbentligt kan jeg tage mig sammen til at skrive mere herinde, mens jeg er oppe i det norske – både for jeres skyld, men også for min egen. Men inden da, kan I lige få lidt billeder fra verdens længste (føltes det som!) vandretur, jeg var på i går. 7 timer, 18 kilomenter og en meget træt (men stolt! hvem skulle have troet, jeg kunne sådan noget!?) Rebecca. Vi gik en strækning fra bjerget Fløyen til bjerget Ulrikken som hedder Vidden. Det var virkelig flot på den dér rå og vilde måde. Måske jeg godt lidt forstå, hvorfor folk er bidt af det dér vandring. Især i Norge. Here goes:

IMG_1807IMG_1726IMG_1742IMG_1803IMG_1805IMG_1804IMG_1779

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to top