Endnu et kongeligt bryllup til samlingen

I 2011 sad jeg klinet op ad en bærbar-computer, som jeg i hastværk havde lånt på skolebiblioteket, smuglet med ind i mit klasseværelse, gemt bag min taske og skruet lyden ned på. Computeren viste en livestream af Prins William og Kates bryllup i London. Eller så godt som, for da de skulle til at sige ja til hinanden, så løb computeren tør for strøm, og jeg måtte finde på noget andet – jeg kan ikke helt huske, hvad jeg endte med, men jeg fik set resten af vielsen og endda lokket min idrætslærer til at give mig tidligere fri, så jeg kunne spurte hjem og nå og se dem vinke på balkonen på et rigtigt TV.

Mary og kronprins Frederiks bryllup i 2005 husker jeg også, omend lidt mindre tydeligt; det var noget med at blive hentet tideligt fra fritidshjem, drikke te og sidde sammen med min søster og papmor i sofaen og se bryllup.

I dag, 19. maj 2018, har der også været kongeligt bryllup i mit TV, da engelske prins Harry og Meghan er blevet gift. Denne gang, har jeg både haft tid (og lov) til at se det, og jeg er sikker på, jeg kommer til at huske det – i hvert fald i et stykke tid. For sikke et fint bryllup med en flot brud, sød brudgom og en helt særlig feststemning. Selv på mit lille værelse, hvor jeg drak kaffe af min yndlingskop og åh-ede med min veninde, da bruden trådte ud foran kirken, og vi så hendes kjole. Jeg ender altid med at få en lille tårer i øjnene, for på underlig vis føles det som om, jeg kender dem –  det er måske også det fine ved de kongelige; man føler, man har en forbindelse til dem… Og nå ja, så var min veninde og jeg netop i Windsor i påsken, hvor vi besøgte dronningens slot, men også så (og beundrede) Sct. George’s Chapel, hvor vielsen fandt sted. Så føltes verden også pludselig lidt mindre – på en eller anden underlig måde.

Nå, hvor vil jeg hen med det her? Ikke rigtig nogle steder. Ikke udover at jeg, trods andres meninger, altså godt kan lide kongehuset. Både vores eget, men også det britiske og alle andre. Især når man som i dag får foræret en ekstra god undskyldning for ikke at lave eksamen, spise et stykke chokolade og drikke en ekstra god kop kaffe.

Skærmbillede 2018-05-19 kl. 18.26.26.png

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen