Those were the days

Florence and The Machine minder mig om lange, sene nætter på mit teenageværelse, hvor jeg ikke lavede andet end at læse, lytte til musik og tænke, at det her er livet. I ved, de der nætter, hvor man gik igang med en bog, der viste sig at være en, man umuligt kunne slippe og inden man havde set sig om, så var klokken fire om natten, og man havde færdiglæst endnu en bog. Those were the days (og hvordan gør man sådan noget i dag?!).

Forleden udgav Florence and The Machine en ny single. Der har vist været lidt stille fra hende det sidste stykke tid, men hvor længe ved jeg ikke, for jeg glemmer lidt at følge med i sådan noget. Til gengæld er jeg stor fan af den nye, Hunger, som på nostalgisk vis transporterer mig tilbage til mit kælderværelse. Måske fordi den minder lidt om noget af det allerførste, jeg hørte af hende? Uanset hvad, så tror jeg, den skal være dagens soundtrack til min eksamenslæsning.

Jeg håber, I har en go’ weekend! Og nå ja, så er der også kommet et nyt afsnit af min podcast Den Rette Hylde. Klik her hvis I vil lytte til mig snakke om Harry Potter and The Cursed Child, eller find os på iTunes! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to top