Den her uge har føltes som evigheder og som virkelig hurtig overstået. På én og samme tid. Det meste af tiden har jeg brugt under en dyne i selskab med dårlige serier, uendelige mængder te og en forkølelse, der mest af alt føltes som om, den bare virkelig ikke gad forsvinde – indtil den tilsidst overgav sig. Resten af tiden er blevet brugt i alt for høj fart med arbejde, livet og venindebesøg for at kompensere for ugens sløve start.
Og nu sluttes ugen af med en søndag fyldt med stearinlys. En god bid af Nordvest er blevet ramt af strømsvigt, så nu sidder jeg bare her i mørket i skæret fra to små lys og håber strømmen snart vender tilbage, så jeg kan færdiggøre det Masterchef-afsnit jeg var igang med at se. Til gengæld har jeg varm kakao og rar musik i mine ører – så går det hele lige, mens jeg krydser fingre for en snarlig lysere tilværelse.
Ses på den anden side (altså… bare mandag).
