Så gik der 3 år…

Skærmbillede 2017-06-14 kl. 22.22.19

Ovenstående billede er mig. En søndag aften på uni, eksamensskrivende og ret så eksamenstræt.

Det har godt nok været en lang næsten-måned, siden jeg sidst skrev herinde. Jeg har afleveret en rapport, en opgave og været til en mundtlig eksamen; men vigtigst af alt, så er jeg blevet bachelor (!). Jeg blev færdig i går, og det føles så underligt – på den gode måde. Så i dag har jeg haft den rareste dag, hvor jeg vågnede i mit eget tempo (Tiltrængt! Hvorfor ender jeg altid med at gå til mundtlig eksamen på 3 timers søvn?!) og cyklede syngende afsted uden eksamener over hovedet… og vigtigst af alt, så har jeg drukket kaffe. Ikke fordi, jeg skulle holde mig vågen, men bare fordi.

Men selvom jeg er færdig med min bachelor, er jeg jo egentlig ikke rigtig færdig med universitetet. Jeg skal efter sommerferien videre på kandidaten og har stadig en masse år endnu – alligevel gør den dér semi-afslutning, at jeg stadig bliver helt nostalgisk. For 3 år siden skrev jeg det her indlæg – det er så vildt at tænke på! Jeg kan slet ikke forstå, der er alligevel er sket så meget på så kort tid i mit liv.

Hurra!

4 Comments

  1. Caroline
    15. juni 2017

    Wow, sejt gået! Stort tillykke – og held og lykke med fremtiden. Ved du hvad der skal ske nu? 🙂

    Svar
    1. Rebecca
      15. juni 2017

      Tak. 🙂 Som jeg skriver, skal jeg videre på kandidaten – men ellers ved jeg ikke, hvad der skal ske.
      Tak for din kommentar, dejligt du læser med! 🙂

      Svar
  2. Maja
    15. juni 2017

    Kæmpe tillykke,Beccis! Det er sådan en fed følelse! 😀

    Svar
    1. Rebecca
      15. juni 2017

      Det er så vildt! Forstår det stadig ikke…. og TAK! ❤

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to top